Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

108 SKADELIGE PLANTER. For Vintersædens Vedkommende er det især enaarige x) Ukrudtsplanter, der træffes i større Mængde, navnlig Klinte, Kornblomst, Hejre, Valmue og Langstakket Hvene (Agrostis spicn venti). Af fleraarige Planter optræder her især Snerle, som slynger sig op ad Straaene, især i Markens Udkanter. I det hele er dog Vintersæden gennemsnitsvis mere ren for Ukrudt end Vaarsæd og Græsmarker. I Vaarsæden spiller Agerkaal og de dermed beslægtede gule Korsblomster den største Rolle, hvorefter følger Marktidsel og Pølfod. Herfra er der et stort Spring til Hyppigheden og Skadeligheden af de øvrige her forekommende Ukrudtsplanter, saasom Pileurt, Gaasefod, S vinemælk, Kamille, Rødknæ, Kvik, Gul Okseøje, Giftig Rajgræs (Lolium temulentum). Kornblomst,’ som tidligere holdt sig alene til Vintersæden, har i nyere Tid ogsaa vist sig hyppig i Vaarsæden, efter at man har begyndt paa den tidlige Udsæd. I Gi æs in aiken liører Tidsler, baade den ovenfor nævnte Marktidsel og Lancetbladet Tidsel (Cirsium lanceolatum) til de hyppigste Ukrudtsplanter; endvidere Følfod, Vild Gulerod, Ka- mille, Hvid Okseøje, Rødknæ, Padderokker, Kvik, Ranunkler, Vejbred, Bynke (Artemisia vulgaris), Slangehoved (Echium vul- gäre), Oksetunge (Anchusa officinalis), Løvetand (Taraxacum officinale). Som Eksempler paa Planter, der først i de senere Aar er begyndt at blive farlige Ukrudtsplanter i Græsmarken i enkelte Egne, kan nævnes Vinterkarse (Barbarea vulgaris) og Vaar-Brandbæger (Senecio vernalis). Paa Enge, især med tørveholdig Bund, optræder talrige, for disse ejendommelige, næsten udelukkende fleraarige Ukrudts- planter, af hvilke de hyppigste er: Kaaltidsel (Cirsium oleraceum), Kærtidsel (Cirsium palustre), Kruset Skræppe (Rumex crispus), Løvetand (Taraxacum officinale), Kabeleje (Caltha palustris), Engblomme (Trollius europæus), Kvan (Angelica silvestris), Eng- Gøgeurt (Orchis majalis), flere Arter Siv (Juncus), Kæruld ’ (Erio- phorum) Star (Carex), Blaatop (Molinia coerulea), Mose-Bunke (Aira cæspitosa), flere Arter Padderokke2). Ved de skandinaviske Fællesregler for Frøundersøgelser, som blev vedtagne 1890, blev følgende erklærede for at skulle ’,) Her lorstaas ved enaarige Planter saadanne, der kun blomstrer og sætter Fro én Gang, hvad enten dette finder Sted i samme Sommer, at Frøet er spiret eller den følgende Sommer, da den kortere eller længere Udvik- lingstid kan variere hos samme Art efter forskellige ydre Forhold. ’) Se løvrigt: E. Rostrap »Engukrudt« i Tidsskr. f, Landøkonomi, 4 R 13 Bd. S. 516 Hg. (1879).