Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
SKADELIGE PLANTER. 109 henreges til »ondartet Ukrudt«, nemlig: Agerkaal, Agersennep, Gul Okseøje, Hejre, Kamille, Kiddike, Klinte, Kornblomst, Mark- tidsel, Ranunkel, S vinemælk, hvilke alle er anførte ovenfor med deres systematiske Navne; endvidere Takkeklap (Bunias orien- talis), der dog i Danmark hidtil ingen Betydning har havt som Ukrudtsplante, samt Kløversilke (Cuscuta Trifolii) og Skjaller (Rhinanthus crista galli), hvilke to Arter vil blive omtalt under snyltende Blomsterplanter. At enkelte af de til meget skadelige Ukrudtsplanter hørende Arter ikke er optagne i de nævnte Reg- ler blandt ondartet Ukrudt, ligger i, at deres Frø aldrig fore- findes i Frøvarer, hvilket f. Eks. er Tilfældet med Føllod og Padderokke x). Ogsaa Træer kan gøre Skade for Markplanterne, ikke alene ved den Skygge som Skove, Haver, Alleer og levende Hegn ka- ster over dem, men ogsaa mere direkte ved, saaledes som navn- lig Poplerne, at udsende vidtkrybende Rødder langt ind i Agrene og herfra udsende løvbærende Skud, som rager op i Sæden. Den nærmeste Ager langs saadanne Træplantninger bærer altid en kendelig svækket Afgrøde. Havens Ukrudtsplanter. Foruden den Fortræd, Ukrudtet alle Vegne anretter paa dyrket Jord, kommer her en ny Side til, nemlig den mispry- dende. Flere af de ovennævnte for Marken skadelige Ukrudts- planter kan ogsaa lejlighedsvis optræde som saadanne i Haven, men for største Delen er det dog andre Arter, som hér spiller en Rolle. Selv flere af de i Haver dyrkede Planter kan blive et besværligt Ukrudt her, forsaavidt de har altfor rigelig Ævne til at brede og formere sig. Saaledes kan Sølvasp (Populus alba), som dyrkes i Parkanlæg, brede sig paa generende Maade i til- stødende Græsplæner og Anlæg. Peberrod er meget vanskelig at udrydde, hvor den en Gang har været dyrket, paa Grund af den dybt gaaende Rodstok, og selv en saa yndet Plante som Martsviol kan ved sine Udløbere brede sig paa Steder, hvor man ikke skotter om at have den. Ogsaa adskillige enaarige Prydplanter med rigelig Frøformering kan blive til Plage i Ha- ven. Af egentlige Ukrudtsplanter hører til de skadeligste og *) En Oversigt over, hvad der i Dansk Frøkontrol er fundet af Frø at vildt- voksende Planter i Frøprøver af Kulturplanter, findes i Tidsskr. f. Land- brugets Planteavl, 6. Bd., S. 135—154. Det fremgaar heraf, at der er fun- det saadant Frø af omtr. 280 Arter, af hvilke de 80 Arter angives som meget hyppigt, almindeligt eller temmelig almindeligt forekommende. 27 af disse Ukrudtsplanter hidrører især fra amerikansk Frø.