Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKADELIGE PLANTER.
109
henreges til »ondartet Ukrudt«, nemlig: Agerkaal, Agersennep,
Gul Okseøje, Hejre, Kamille, Kiddike, Klinte, Kornblomst, Mark-
tidsel, Ranunkel, S vinemælk, hvilke alle er anførte ovenfor med
deres systematiske Navne; endvidere Takkeklap (Bunias orien-
talis), der dog i Danmark hidtil ingen Betydning har havt som
Ukrudtsplante, samt Kløversilke (Cuscuta Trifolii) og Skjaller
(Rhinanthus crista galli), hvilke to Arter vil blive omtalt under
snyltende Blomsterplanter. At enkelte af de til meget skadelige
Ukrudtsplanter hørende Arter ikke er optagne i de nævnte Reg-
ler blandt ondartet Ukrudt, ligger i, at deres Frø aldrig fore-
findes i Frøvarer, hvilket f. Eks. er Tilfældet med Føllod og
Padderokke x).
Ogsaa Træer kan gøre Skade for Markplanterne, ikke alene
ved den Skygge som Skove, Haver, Alleer og levende Hegn ka-
ster over dem, men ogsaa mere direkte ved, saaledes som navn-
lig Poplerne, at udsende vidtkrybende Rødder langt ind i Agrene
og herfra udsende løvbærende Skud, som rager op i Sæden.
Den nærmeste Ager langs saadanne Træplantninger bærer altid
en kendelig svækket Afgrøde.
Havens Ukrudtsplanter.
Foruden den Fortræd, Ukrudtet alle Vegne anretter paa
dyrket Jord, kommer her en ny Side til, nemlig den mispry-
dende. Flere af de ovennævnte for Marken skadelige Ukrudts-
planter kan ogsaa lejlighedsvis optræde som saadanne i Haven,
men for største Delen er det dog andre Arter, som hér spiller
en Rolle. Selv flere af de i Haver dyrkede Planter kan blive
et besværligt Ukrudt her, forsaavidt de har altfor rigelig Ævne
til at brede og formere sig. Saaledes kan Sølvasp (Populus alba),
som dyrkes i Parkanlæg, brede sig paa generende Maade i til-
stødende Græsplæner og Anlæg. Peberrod er meget vanskelig
at udrydde, hvor den en Gang har været dyrket, paa Grund af
den dybt gaaende Rodstok, og selv en saa yndet Plante som
Martsviol kan ved sine Udløbere brede sig paa Steder, hvor
man ikke skotter om at have den. Ogsaa adskillige enaarige
Prydplanter med rigelig Frøformering kan blive til Plage i Ha-
ven. Af egentlige Ukrudtsplanter hører til de skadeligste og
*) En Oversigt over, hvad der i Dansk Frøkontrol er fundet af Frø at vildt-
voksende Planter i Frøprøver af Kulturplanter, findes i Tidsskr. f. Land-
brugets Planteavl, 6. Bd., S. 135—154. Det fremgaar heraf, at der er fun-
det saadant Frø af omtr. 280 Arter, af hvilke de 80 Arter angives som
meget hyppigt, almindeligt eller temmelig almindeligt forekommende. 27
af disse Ukrudtsplanter hidrører især fra amerikansk Frø.