Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
110 SKADELIGE PLANTER. hyppigste af dem, som har krybende Rodstokke eller Rødder, de tidligere som Markukrudt nævnte: Kvik, Snerle, Padderokke og Marklidsel, endvidere Ensidig Klokke (Campanula rapuncu- loides), Skvalderkaal (Aegopodium Podagvaria), Smalbladet Galte- tand (Stachys paluster), Fioringræs (Agrostis alba). I Græsplæner optræder en hel Række fleraarige Urter som Ukrudt, der mis- pryder det grønne Dække, saasom Løvetand, Vejbred, Tusind- fryd, Ranunkler, Potentiller, Storkenæbarter; ogsaa tuedannende eller storbladede Græsser eller saadanne, soni har en anden Farve end den, der danner Hovedmassen af Græstæppet, virker uheldigt (f. Eks. Hundegræs, Hestegræs). I Køkkenhaven og Blomsteranlæg optræder især en Række enaarige Ukrudtsplanter, af hvilke de hyppigste er: Hvidmelet Gaasefod, Svine-Melde, Fuglegræs-Fladstjærne, Hyrdetaske, der i enkelte Aar kan frem- komme i utrolig Masse, flere Arter Tvetand, Ærenpris og Vorte- mælk, Jordrøg, Nælde (Urtica urens), Burre-Snerre, Natskade (Solanum nigrum), Snerle-Pileurt, S vinemælk (Sonchus oleraceus), Vild Persille (Aethusa Cijnapium), Almindelig Brandbæger (Senecio vulgaris); i enkelte Haver træffes i Mængde som Ukrudt Oxalis corniculata, Mercurialis annua, Amarantus Blitum, Stenactis annua o. fl. a. med Havefrø indførte Planter. I Havegange er det især Enaarig Rapgræs, Vej-Pileurt og Vejbred, som er frem- herskende, da de ikke hindres i deres Vækst ved at trædes under Fødder; i grusede Havegange kan i vaade Tider en Alge, Nostoc commune, ogsaa kaldet »Skyfald«, være besværlig, idet de slimede Masser gør det vanskeligt at færdes paa Gangene. Skovens Ukrudtsplanter. Hertil maa regnes alle saadanne Planter i Skovbunden, som ved deres store Antal, tætte Vækst, brede Blade osv. frembringer for stærk Skygge over Opvæksten, foraarsager en for stærk For- dampning og derved Udtørring af Jordbunden, gennemtrænger denne med Rødder, der besværliggør Kulturen, drager for megen Næring fra Jorden til Skade for de unge Træer, optager Plad- sen for disse eller direkte generer dem ved at klatre op ad dem. Af Træer og Buske kan hertil regnes: Bævreasp (Populus Tremula), som er vanskelig at udrydde paa Grund af dens kry- bende, underjordiske Skud, der alle Vegne opsender løvbærende, storbladede Skud; i størst Mængde og farligst er den i Hede- plantager, hvor den tillige paa anden Maade gør Fortræd ved at huse den ene Generation af den for Bjærgfyr farlige Knække- sygerust. Kristtorn (Ilex Aquifolium) danner mange Steder i Østjyllands Skove et ved sine krybende, skudbærende Rødder