Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

110 SKADELIGE PLANTER. hyppigste af dem, som har krybende Rodstokke eller Rødder, de tidligere som Markukrudt nævnte: Kvik, Snerle, Padderokke og Marklidsel, endvidere Ensidig Klokke (Campanula rapuncu- loides), Skvalderkaal (Aegopodium Podagvaria), Smalbladet Galte- tand (Stachys paluster), Fioringræs (Agrostis alba). I Græsplæner optræder en hel Række fleraarige Urter som Ukrudt, der mis- pryder det grønne Dække, saasom Løvetand, Vejbred, Tusind- fryd, Ranunkler, Potentiller, Storkenæbarter; ogsaa tuedannende eller storbladede Græsser eller saadanne, soni har en anden Farve end den, der danner Hovedmassen af Græstæppet, virker uheldigt (f. Eks. Hundegræs, Hestegræs). I Køkkenhaven og Blomsteranlæg optræder især en Række enaarige Ukrudtsplanter, af hvilke de hyppigste er: Hvidmelet Gaasefod, Svine-Melde, Fuglegræs-Fladstjærne, Hyrdetaske, der i enkelte Aar kan frem- komme i utrolig Masse, flere Arter Tvetand, Ærenpris og Vorte- mælk, Jordrøg, Nælde (Urtica urens), Burre-Snerre, Natskade (Solanum nigrum), Snerle-Pileurt, S vinemælk (Sonchus oleraceus), Vild Persille (Aethusa Cijnapium), Almindelig Brandbæger (Senecio vulgaris); i enkelte Haver træffes i Mængde som Ukrudt Oxalis corniculata, Mercurialis annua, Amarantus Blitum, Stenactis annua o. fl. a. med Havefrø indførte Planter. I Havegange er det især Enaarig Rapgræs, Vej-Pileurt og Vejbred, som er frem- herskende, da de ikke hindres i deres Vækst ved at trædes under Fødder; i grusede Havegange kan i vaade Tider en Alge, Nostoc commune, ogsaa kaldet »Skyfald«, være besværlig, idet de slimede Masser gør det vanskeligt at færdes paa Gangene. Skovens Ukrudtsplanter. Hertil maa regnes alle saadanne Planter i Skovbunden, som ved deres store Antal, tætte Vækst, brede Blade osv. frembringer for stærk Skygge over Opvæksten, foraarsager en for stærk For- dampning og derved Udtørring af Jordbunden, gennemtrænger denne med Rødder, der besværliggør Kulturen, drager for megen Næring fra Jorden til Skade for de unge Træer, optager Plad- sen for disse eller direkte generer dem ved at klatre op ad dem. Af Træer og Buske kan hertil regnes: Bævreasp (Populus Tremula), som er vanskelig at udrydde paa Grund af dens kry- bende, underjordiske Skud, der alle Vegne opsender løvbærende, storbladede Skud; i størst Mængde og farligst er den i Hede- plantager, hvor den tillige paa anden Maade gør Fortræd ved at huse den ene Generation af den for Bjærgfyr farlige Knække- sygerust. Kristtorn (Ilex Aquifolium) danner mange Steder i Østjyllands Skove et ved sine krybende, skudbærende Rødder