Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
SKADELIGE PLANTER.
hyppigste af dem, som har krybende Rodstokke eller Rødder,
de tidligere som Markukrudt nævnte: Kvik, Snerle, Padderokke
og Marklidsel, endvidere Ensidig Klokke (Campanula rapuncu-
loides), Skvalderkaal (Aegopodium Podagvaria), Smalbladet Galte-
tand (Stachys paluster), Fioringræs (Agrostis alba). I Græsplæner
optræder en hel Række fleraarige Urter som Ukrudt, der mis-
pryder det grønne Dække, saasom Løvetand, Vejbred, Tusind-
fryd, Ranunkler, Potentiller, Storkenæbarter; ogsaa tuedannende
eller storbladede Græsser eller saadanne, soni har en anden
Farve end den, der danner Hovedmassen af Græstæppet, virker
uheldigt (f. Eks. Hundegræs, Hestegræs). I Køkkenhaven og
Blomsteranlæg optræder især en Række enaarige Ukrudtsplanter,
af hvilke de hyppigste er: Hvidmelet Gaasefod, Svine-Melde,
Fuglegræs-Fladstjærne, Hyrdetaske, der i enkelte Aar kan frem-
komme i utrolig Masse, flere Arter Tvetand, Ærenpris og Vorte-
mælk, Jordrøg, Nælde (Urtica urens), Burre-Snerre, Natskade
(Solanum nigrum), Snerle-Pileurt, S vinemælk (Sonchus oleraceus),
Vild Persille (Aethusa Cijnapium), Almindelig Brandbæger (Senecio
vulgaris); i enkelte Haver træffes i Mængde som Ukrudt Oxalis
corniculata, Mercurialis annua, Amarantus Blitum, Stenactis
annua o. fl. a. med Havefrø indførte Planter. I Havegange er
det især Enaarig Rapgræs, Vej-Pileurt og Vejbred, som er frem-
herskende, da de ikke hindres i deres Vækst ved at trædes
under Fødder; i grusede Havegange kan i vaade Tider en Alge,
Nostoc commune, ogsaa kaldet »Skyfald«, være besværlig, idet
de slimede Masser gør det vanskeligt at færdes paa Gangene.
Skovens Ukrudtsplanter.
Hertil maa regnes alle saadanne Planter i Skovbunden, som
ved deres store Antal, tætte Vækst, brede Blade osv. frembringer
for stærk Skygge over Opvæksten, foraarsager en for stærk For-
dampning og derved Udtørring af Jordbunden, gennemtrænger
denne med Rødder, der besværliggør Kulturen, drager for megen
Næring fra Jorden til Skade for de unge Træer, optager Plad-
sen for disse eller direkte generer dem ved at klatre op ad dem.
Af Træer og Buske kan hertil regnes: Bævreasp (Populus
Tremula), som er vanskelig at udrydde paa Grund af dens kry-
bende, underjordiske Skud, der alle Vegne opsender løvbærende,
storbladede Skud; i størst Mængde og farligst er den i Hede-
plantager, hvor den tillige paa anden Maade gør Fortræd ved
at huse den ene Generation af den for Bjærgfyr farlige Knække-
sygerust. Kristtorn (Ilex Aquifolium) danner mange Steder i
Østjyllands Skove et ved sine krybende, skudbærende Rødder