Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

PLANTEPATOLOGIENS HISTORISKE UDVIKLING. LITERATUR. Kendskab til Sygdomme hos Kulturplanter kan man for- følge lige saa langt tilbage i Tiden, som man overhovedet har historiske Efterretninger om dyrkede Planter, til Agerbrugets ældste Dage. Allerede hen ved 700 Aar før vor nuværende Tids- regnings Begyndelse indstiftede Numa Pompilius de aarlige Fester, der efter Rustguden Robigo kaldtes Robigalier og ved hvilke der bragtes Ofre af røde Hunde for at afværge Rusten paa Sæden. Det hed sig, at naar der paa Hundestjernens Tid følger varme Solskinsdage efter kolde, dugrige Nætter farer Rusten som en brændende Ræv gennem Kornmarken og ved visse Fester mindedes herom, idet man jog en Ræv, med en brændende Fakkel bunden til Halen, gennem' Cirkus. Det er sandsynligvis en Overlevering fra den romerske Oldtid, naar man gennem hele Middelalderen, ja indtil henimod vor Tid ogsaa hos os har tændt Blus St-Hansnat for at hindre den skadelige Virkning paa Sæden, som Heksenes Ridt over Marken skulde foraarsage.x) Gennem hele Middelalderen, ja lige til henimod Nutiden, kom man ikke synderlig videre med Hensyn til Forstaaelsen af Planternes Sygdomme. Vel gav allerede 1705 Datidens berømte- ste Botaniker I 'ournefort en Slags Oversigt over Plantesygdomme, Bien det var kun lamlende Forsøg, og det samme kan siges om de øvrige Forfatteres Arbejder paa dette Omraade i henved halv- andet Hundrede Aar derefter, idet Plantefysiologien og Mykolo- gien ikke tidligere formanede at yde den uundværlige Støtte. x) Jfr. Junge: Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog. 2 Udg. S. 292. Rostrup: Plantepatologi. 1