Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

PLANTEPATOLOGIENS INDHOLD, BEGRÆNSNING OG INDDELING. Det er vanskeligt at give en skarp Definition af Begrebet Plantesygdom, da der findes aldeles jævne Overgange fra den normale til den sygelige Tilstand, og da desuden Begrænsningen i forskellige Retninger er temmelig vilkaarlig. I foreliggende Skrift skal kun omhandles Sygdomme hos dyrkede Planter og Nytteplanter, det være sig vedkommende Landbrug, Havebrug eller Skovbrug, og af disse endvidere kun saadanne, der i kende- lig Grad skader Planterne, deres Livsvarighed eller deres An- vendelse. At Planteindivider afviger fra Artens normale Form, Stør- relse, Farve o. s. v. kan selvfølgelig praktisk set ikke betragtes som Sygdom; thi i saa Fald vilde de fleste saakaldte »forædlede« Haveplanter, fyldte Blomster, brogede Blade, dyrkede Kaalsorter, Markens kødfulde Roer og Beder, ja selv de dyrkede Kornsorter være al anse for syge. Snarere maa man Fra et praktisk Stand- punkt betragte saadanne Individer for syge, som ere i Færd med at »udarte«, d. v. s. at vende tilbage til Naturtilstanden, saasom træede og tynde Gulerødder, stenede Pærer, Stokløbere. Ogsaa paa anden Maade maa der drages Grænser for det Omraade, som lier skal omhandles. Galledannelser foraarsaget af Dyr (Zoocecidier), Insektskade, Fejning, Bid og Gnav af Hjorte, Harer, Mus o. Ign. skal ikke behandles her, undtagen for saa vidt de fremkaldte Saar giver Anledning til, at der ind- finder sig Svampe, som foraarsager yderligere Skade. Særlig vanskeligt er det i mange Til fælde at drage Grænsen for, hvad der hører under Plantefysiologi og hvad der bør behandles under Plantepatologi; saaledes den Indflydelse ugunstige Varme-, Lys-, Fagligheds- og Jordbundsforhold har paa Planternes