Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

214 SVAMPEFAMILIERNE. a. Den sorte Støvmasse udvikles i Blomsterdelene (Akseller Top). Nøgen Bygbrand. Ustilago Hordei (Pers.) Brefeld. Hele Bygakset forvandles allerede længe før Skridningen til en sort Sporemasse med olivenfarvet Skær, og meget snart efter at Akset er skudt frem bortvejrer det af Brandsporer bestaa- Fig. 75. Nøgen Bygbrand. Usti- lago Hordei (Pers). a. Et nylig udskredet Brandaks. — b. Byggets Aksedel efter at Brand- sporerne er bortvejrede. — c. En spirende Spore i 1000 Ganges Forst. ende løse Støv, idet Overhuden af Frugtknuderne, hvori de især dannes, sprænges paa et tidligt Udviklingstrin. Kun den nøgne Aksedel bliver tilbage og vokser rank til Vejrs, op over de friske, noget ludende Bygaks; i sjæld- nere Tilfælde er det kun de nedre Smaaaks der bliver an- grebne, saa at de øvre Smaa- aks udvikler normale Korn. Navnet »Flyvebrand« er derfor betegnende for denne Art i Modsætning til den næste Art Bygbrand. Brandsporerne hos denne Art udmærker sig navn- lig ved at de spirer umiddel- bart med en Hyfe, uden at danne Basidiesporer, der her ikke vilde være til nogen Nytte. Forholdet synes nemlig at være det, at Brandsporerne, der alle- rede er til Stede naar Bygget blomstrer, idet de brandige Aks skrider lidt før de sunde, ved Vindens Hjælp føres omkring til de blomstrende Bygaks og bliver indesluttede af de senere til selve Kornet fastvoksede Av- ner. I de saaledes smittede Korn er altsaa Sporerne alle- rede til Stede ved Kornets senere Udsæd og Spiring, og kan sende Hyfer ind i Kimen. Naar det er fugtigt Vejr i Byggets Blomstringstid har derfor den nøgne Bygbrand ugunstige Betin- gelser for at udbrede Smitten, saa at der i saa Fald kan ventes færre Brandaks, af denne Art det følgende Aar. Brandsporerne