Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BRANDSVAMPE. 215 er hos denne Art kugleformede eller kort ellipsoidiske, fint ru- prikkede, lysebrune (set enkeltvis i Mikroskop). Denne Art optræder meget almindelig hos alle vore dyrkede Bygsorter (Hordeum vulgare, distichon, zeocriton, trifurcatum). Hvad Forebyggelsesmidler angaar maa baade for denne og de følgende Brandsvampes Vedkommende henvises til en samlet Fremstilling ved Slutningen af Brandsvampene. Dækket Bygbrand. Ustilago Jensenii Rostr.1) Den er i mange Henseender saa forskellig fra Nøgen Byg- brand, at man maa undre sig over at den ikke tidligere er bleven sondret fra denne. De af dækket Bygbrand angrebne Aks skrider senere end de sunde, og Brandaksene holder sig hele, idet den sortebrune Sporemasse vedblivende omgives af Da der hersker en Del Misforstaaelser og Uoverensstemmelser i Navngiv- ningen for denne og foregaaende Art kan der her være Anledning til at søge disse Spørgsmaal klarede. Da J. L. Jensen ved sine Forsøg kom til Erkendelse af Forskellen mellem en nøgen og dækket Form af Bygbrand, foreslog han efter en Konference med mig (se anførte Skrift af J. L. Jensen (1888) S. 61) foreløbig at benævne disse to Former Ustilago sege- tum var. Hordei f. nuda og f. tecta. I den ovenfor nævnte Meddelelse af 7. Febr. 1890 i Vidensk. Selskab kaldte jeg den nøgne Form, der nu maatte anses for en Art, Ustilago Hordei Bref., fordi Brefeld ved sine Spiringsforsøg med Bygbrand havde fundet at Brandsporerne spirede di- rekte uden at danne Basidiesporer og\altsaa ved sin U. Hordei forstod den nøgne Form; desuden var dette Artsnavn allerede benyttet af Per- soon 1801 og burde derfor ikke forkastes; sidstnævnte Forfatter har nem- lig i Synopsis fungorum pag. 224 givet Bygbrand Navnet Uredo Hordei, men lige saa lidt som Brefeld skelnet mellem de to Former. Det vilde nu være stridende mod de almindelige Regler for botanisk Nomenklatur at anvende det nyere Varietetsnavn »nuda« som Artsnavn for den nøgne Bygbrand, og da der kun blev Mening i Navnet »tecta« for den dækkede Form som Modsætning til nuda, foreslog jeg i nævnte Skrift 1890 at kalde den Ustilago Jensenii, efter den Mand, der har særlig Fortjeneste af at have bragt Klarhed over forskellige biologiske Forhold hos disse Arter. Samme Aar blev de to Arter Bygbrand i »Report of the Botanical Department, Experiment Station, Kansas state agric. College« betegnede som Ustilago Hordei (Pers.) Kellerinann & Swingle (pag. 208) og U. nuda (Jensen) Kell. & Sw. (pag. 277), hvad der desværre har bragt Forvirring ind i Navngivningen, da den Art, for hvilken Brefeld forste Gang har anvendt Artsnavnet Hordei, ikke er den som Kell. & Swingle kalder saa- ledes, men netop den de kalder »nuda«. løvrigt har jeg allerede et Aar tidligere end Kellermann & Swingle benyttet Navnene Ustilago nuda og tecta som Artsnavne, nemlig i et Foredrag i det kgl. danske Landhus- holdningsselskab d. 20. Marts 1889 (Tidsskr. f. Landøk. 5. R. 8. Bd. S. 745).