Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

216 SVAMPEFAMILIERNE. Frøgemmet og Avnerne, der ikke fortæres og forsvinder saa- ledes som hos Nøgen Bygbrand, eller dog kun efterhaanden i ringe Grad brister efter Skridningen. Brandaksene (ogsaa kaldt »Muldaks«) bliver noget sammentrykte og derved bredere, idet ikke alene Midtblomsten hos Toradet Byg, men ogsaa de to golde Sideblomster udvikles til Brandkorn, der vokser sammen Fig. 76. Dækket Bygbrand. Ustilago Jensenii Rosir. a og b. Brandaks i Færd med at bryde ud af den omsluttende Skede. — c. Et Brand- korn, dannet af tre sidestillede Blomster i samme Akseled. — d. En spirende Brand- spore i 1000 Ganges Forstørrelse. med det midterste, saa at der herved dannes et trespidset Brandkorn;\) de sorte Brandsporer udvikles endog ofte langt ud i Stakkene. Disse brede og forholds- vis faste Brandaks har ofte Vanskelighed ved at bryde gennem Ske- den, og i Regelen naar de ikke helt frem af samme, men bliver fast- holdle navnlig ved at Stakkene halvvejs for- bliver indesluttede i Skeden; undertiden bli- ver de af Dækket Byg- brand angrebne Aks noget grenede. De af Dækkel Bygbrand an- grebne Planter holder sig lavere end de sunde, i Modsætning til hvad der plejer at være Til- fældet med de Byg- planter, som er an- grebne af den nøgne Bygbrand. Da Sporerne ikke eller kun for en ringe Del spredes paa Marken, bliver disse ’) Allerede Tillet har i sin Dissertation sur la cause, qui corrompt et noir- cit les grains de bied, 1775, gjort den samme Iagttagelse hos Bygbrand, saa at han maa have den dækkede Form for Øje; han var dog ikke kommen videre i sit iøvrigt dygtige Arbejde, end at han ansaa Brand- kornene som hidrørende fra Insektstik.