Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BRANDSVAMPE. 217 Brandaks staaende væsentlig uforandrede til Høsten og førte med ind i Laden. Brandsporerne er ubetydelig større og mørkere end hos forrige Art, fuldstændig glatte, kugleformede eller svagt bulkan- tede, lidt klæbrigt sammenhængende. Ved Spiringen udvikles en kort Basidie, som deler sig i sædvanlig fire Led, der bærer Basidiesporer, hvorved den altsaa skarpl adskiller sig fra den forrige Art, men er i Overensstemmelse med de fleste andre Brandsvampe. Medens der med Nøgen Bygbrand kun tilveje- bringes Smitte ved at saa Brandsporer paa de afskallede Korn, er det derimod for Dækket Bygbrands Vedkommende tilstræk- keligt at overføre Brandsporer paa de hele Bygkorn for at faa fremkaldt Brand i de deraf udviklede Planter. Herpaa beror ogsaa den forskellige Behandling, som Saakornet maa under- kastes, eftersom det er den ene eller anden Art Brand der skal modarbejdes, idet f. Eks. den sædvanlige Blaastensopløsning er tilstrækkelig til at modarbejde den dækkede Brand, medens man maa bruge andre Forholdsregler, naar del gælder om at forhindre begge Arter Brand i at optræde. Dækket Bygbrand er almindelig udbredt overalt hos os, baade paa Toradet og Seksradet Byg, og dens mere eller min- dre hyppige Optræden kan ikke, som for den nøgne Brands Vedkommende, være afhængig af Fugtighedsforholdene det fore- gaaende Aar. Paa Vinterbyg har jeg set den optræde meget rigeligt. Den er for saa vidt skadeligere end Nøgen Bygbrand, som den føres med ind i Laden, og ved Tærskn ingen klæber saa mange Brandsporer ved de sunde Bygkorn, at de faar en mørk Farve, der trykker Prisen, særlig for Maltbyggets Ved- kommende. Nøgen Havrebrand. Ustilago Avenae (Pers.). Paa Havre optræder ogsaa lo Slags Støvbrand, en nøgen og en dækket Form, ganske svarende til de to paa Byg fore- ■kommende Arter.1) Hos den nøgne Havrebrand er hele Havre- J) J. L. Jensen (om Kornsorternes Brand S. 62) siger: »I Havre har jeg be- mærket, at dei' findes Brandaks, hvor Avnen kun er meget svagt angre- bet. Mulig er der derfor i Havre ligeledes to Varieteter eller Arter svarende til de to i Bygget. Dette maa afgøres ved senere Forsøg.« I mit før nævnte Skrift (Nogle Undersøgelsel' ang. Ustil. Carbo, S. 14) havde jeg heller ikke endnu fundet tilstrækkelig Grund til at skelne mellem to Slags Havrebrand. Derimod har N. Wille (Botan. Notiser 1893) fundet Anledning til at opfatte de to Former af Havrebrand som adskilte Arter. Se ogsaa J. L. Jensen: Tidsskr. f. Landøkonomi, 5. R. 13. Bd. S. 389.