Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

I. YDRE BESKADIGELSER. SAAR. aar Plantedele dør og afkastes paa naturlig Maade, f. Eks. Bladene ved Løvfald, de overjordiske Stængler af fleraarige Urter, visse Grene hos Poppel, Eg, Taxodium og Thuja, Korklag hos Platan og Mandelpil, er der forud dannet et beskyttende Dække af Kork til at læge Saaret. Egentlige Saar opstaar kun naar Sammenhængen af Cellevævet ophæves ved ydre vold- somme Virkninger. Aarsagen til disse Saar kan være af mangfoldig Art: ydre Vold af Mennesker og Dyr, Græsning af Kreaturer, Bid og Fej- ning af Vildtet, Gnav af Egern, Harer, Mus og Insekter, Storm, Plaskregn, Hagel, Snelag, Isslag, Lynnedslag, Skov- og Hede- brande m. m. Naar Saarene i øvrigt er ens, vil Følgerne være de samme. Størst Betydning har ydre Beskadigelser for Trævæksten1). Ved Kørsel og Færdsel gennem Skoven, især ved at bortføre Træproduktionen, skrabes Stammerne, Grene knækkes og Rødder kvæstes. Ved Fældning af Træer beskadiges Nabotræerne mer eller mindre. Grenkapning kan være nødvendig for at give Træet Form, især i Alleer og Haver, for at skaffe Lys til Under- skoven, for at skaffe Plads og Luft til Vejene o. s. v. Medens denne Kapning af levende Grene i Almindelighed er til Skade for Træerne, ved at den forringer Tilvæksten af Stammen, er derimod Kapning af de tørre Grene nyttig ved at hindre Knaster i Stammen, og den frembringer ikke egentlige Saar. Af Grunde som senere skal omtales, bør Kapningen af levende Grene foregaa i Tiden Oktober til Januar. Beskæring, d. v. s. at bort- Hvad Literatur angaar kan bl. a. henvises til: H. R. Göppert, Ueber die Folgen äusseren Verletz. d. Bäume; mit Atlas-. 1873.