Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
YDRE BESKADIGELSER, SAAR. 15 tage en større eller mindre Del af yngre Grene, er jo tit nød- vendig, især i Haver, ved Formgivning, ved Frembringelse af tætte Hækker, ved Omplantning. Topstævning foraarsager store Saar, og-man fremkalder herved et stort Hoved af Grene, hid- rørende fra Biknopper; den anvendes især ved Pile og Popler, kan ogsaa udføres ved Lind og Bøg. I Dyrehaver faar alle Træer en særlig Form, ved at Vildtet ved deres Bid forhindrer al Grenudvikling til en vis Højde. Beskæring af Rødderne er i Almindelighed skadelig, men bør dog anvendes i særlige Til- fælde, f. Eks. naar Rodgrenene er kvæstede eller knækkede, for at faa et skarpt, lodret Snit, der lettere læges, ligeledes ved Omplantning af Træer, naar man ikke kan bevare hele Rod- systemet. Indskæring af Navne og Figurer i Træstammer bliver snart lægte ved Overvoksning; de ses i mange Aar, især hos Træer med jævn Bark, men bliver efterhaanden paa Grund af Tykkelsevæksten bredere og mere udviskede; de kan gøre Skade for Gavntømmer ved, at Overvoksningen kan løsne sig, visende en ophøjet Figur af Skriften. Saar i Træstammer frem- bringes ofte — paa utilgivelig Maade — af Søm og Kroge til Ophængning af Plakater, Lygter o. Ign., hvilke Saar vanskelig læges. I Alleer anbringes ofte om unge Træstammer Staaltraads- net, der, naar det ikke efterhaanden løsnes, foraarsager talrige Saar i Barken, eller det kan endog blive helt overvokset. Reproduktion af de paa en eller anden Maade mistede Or- ganer sker ved Udviklingen af de allerede anlagte Knopper eller ved, at der dannes helt nye Knopper. Til Fotstaaelse af de Benævnelser, som i det følgende er anvendte for de forskellige Slags Knopper, som der overhovedet er Anledning til at omtale, gives her en skematisk Oversigt over samme. Knopper. Med bestemt Plads Uden bestemt Plads. j i | Biknopper Endeknopper. Akselknopper. Tillægsknopper (Adventivknopper). (Ask, Gedeblad). Ord. Endekn. Skedeknopper. i i I Akselkn. af 1. Orden. Akselkn. af 2. Orden. i i . i i Ord. Akselknopper. Reserveknopper Ord. sekund. Kn. Sovende sek. Kn. (Proventivknopper). (Slaaen, Lind, (Rødgran). Abrikos). Nogle af disse Benævnelser trænger maaske til en nærmere Forklaring. Med Biknopper betegnes altsaa alle saadanne