Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
REPRODUKTION.
Knopper, der hverken dannes i Spidsen af Aksen (Endeknopper)
eller i Grenvinklerne (Akselknopper), men som kan opstaa paa
hvilket som helst Sted af Rod og Stængel eller endog i visse
Tilfælde paa Bladene. Med Skedeknopper betegnes de Knopper,
som ere indesluttede mellem Naalene hos Fyr, og som kun
komme til Udvikling under visse Forhold. Tillægsknopper kal-
des de mindre Knopper, som hos mange træagtige Planter op-
træde ved Siden af Akselknopperne, f. Eks. hos Gedeblad oven-
for, hos Ask nedenfor den egentlige Akselknop. Reserveknopper
eller »Sovende Øjne« kaldes de paa den nedre Del af Skuddene
siddende Akselknopper, som normalt ikke kommer til Udvikling.
Akselknopper af 2. Orden eller sekundære Knopper er de smaa
Knopper, som undertiden findes i Vinklerne af de nedre Knop-
skæl paa Hovedknoppen.
Hos enaarige Planter er Reproduktionsevnen kun ringe.
Naar Stænglen overskæres i ung Tilstand kan der skyde nye
Skud frem, idet Reserveknopperne i Vinklerne af de tilbage-
blevne nederste Blade kommer til Udvikling. Jo senere og jo
dybere en Omhugning af de enaarige Planter finder Sted, des
vanskeligere overlever de Tabet. Hos de fieraarige Urter sker
Reproduktionen meget villigere og foregaar oftest paa den Maade,
at Knopperne paa Rodstokken udvikler sig, ofte i rigelig Mængde,
saaledes som det stadig finder Sted i Kløver- og Græsmarker.
Træernes Evne til Reproduktion efter større eller mindre
Beskadigelser er højst forskellig, og derpaa beror væsentlig deres
forskellige Evne til at taale Lemlæstelser. Erstatning af de
tabte Dele kan efter Omstændighederne ske ved Hjælp af en-
hver af de ovennævnte Former af Knopper. Mange Løvtræer
kan taale Tabet af hele Kronen, ja endog af hele Stammen,
idet der da fra Dannelsesvævet i Randen af Saaret udvikles
Biknopper, der danner nye, løvbærende Skud, f. Eks. hos Pil,
Poppel og Æl. I Modsætning hertil staar Naaletræerne, der har
ringe Evne til at reproducere, saa at der i Regelen ikke udvik-
les Biknopper paa Stubben; dog kan dette undertiden finde
Sted hos Lærk og Pinus rigida, samt hos Ædelgran, naar Stub-
bens Rødder er sammenvoksede med livskraftige Nabotræer,
hvorfra den kan hente Næring. Naar Topskuddet af et Naale-
træ knækker over' eller paa anden Maade ødelægges, rejser et
af de allerede tilstedeværende Sideskud sig opad og kan ganske
erstatte Topskuddet. Hvis det kun er Knopper eller Aarsskud,
der er gaaede til Grunde af en eller anden Aarsag, udvikles
snart enten de i Bladvinklerne ansatte normale, men først for
det følgende Aar bestemte Akselknopper, til bladbærende Skud