Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
16 REPRODUKTION. Knopper, der hverken dannes i Spidsen af Aksen (Endeknopper) eller i Grenvinklerne (Akselknopper), men som kan opstaa paa hvilket som helst Sted af Rod og Stængel eller endog i visse Tilfælde paa Bladene. Med Skedeknopper betegnes de Knopper, som ere indesluttede mellem Naalene hos Fyr, og som kun komme til Udvikling under visse Forhold. Tillægsknopper kal- des de mindre Knopper, som hos mange træagtige Planter op- træde ved Siden af Akselknopperne, f. Eks. hos Gedeblad oven- for, hos Ask nedenfor den egentlige Akselknop. Reserveknopper eller »Sovende Øjne« kaldes de paa den nedre Del af Skuddene siddende Akselknopper, som normalt ikke kommer til Udvikling. Akselknopper af 2. Orden eller sekundære Knopper er de smaa Knopper, som undertiden findes i Vinklerne af de nedre Knop- skæl paa Hovedknoppen. Hos enaarige Planter er Reproduktionsevnen kun ringe. Naar Stænglen overskæres i ung Tilstand kan der skyde nye Skud frem, idet Reserveknopperne i Vinklerne af de tilbage- blevne nederste Blade kommer til Udvikling. Jo senere og jo dybere en Omhugning af de enaarige Planter finder Sted, des vanskeligere overlever de Tabet. Hos de fieraarige Urter sker Reproduktionen meget villigere og foregaar oftest paa den Maade, at Knopperne paa Rodstokken udvikler sig, ofte i rigelig Mængde, saaledes som det stadig finder Sted i Kløver- og Græsmarker. Træernes Evne til Reproduktion efter større eller mindre Beskadigelser er højst forskellig, og derpaa beror væsentlig deres forskellige Evne til at taale Lemlæstelser. Erstatning af de tabte Dele kan efter Omstændighederne ske ved Hjælp af en- hver af de ovennævnte Former af Knopper. Mange Løvtræer kan taale Tabet af hele Kronen, ja endog af hele Stammen, idet der da fra Dannelsesvævet i Randen af Saaret udvikles Biknopper, der danner nye, løvbærende Skud, f. Eks. hos Pil, Poppel og Æl. I Modsætning hertil staar Naaletræerne, der har ringe Evne til at reproducere, saa at der i Regelen ikke udvik- les Biknopper paa Stubben; dog kan dette undertiden finde Sted hos Lærk og Pinus rigida, samt hos Ædelgran, naar Stub- bens Rødder er sammenvoksede med livskraftige Nabotræer, hvorfra den kan hente Næring. Naar Topskuddet af et Naale- træ knækker over' eller paa anden Maade ødelægges, rejser et af de allerede tilstedeværende Sideskud sig opad og kan ganske erstatte Topskuddet. Hvis det kun er Knopper eller Aarsskud, der er gaaede til Grunde af en eller anden Aarsag, udvikles snart enten de i Bladvinklerne ansatte normale, men først for det følgende Aar bestemte Akselknopper, til bladbærende Skud