Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

REPRODUKTION. 17 eller Reserveknopperne paa det aargamle Skud kommer til Gen- nembrud. Naar saadanne Beskadigelser gentager sig i flere Aar, hvad der ofte finder Sted ved Vildtbid, opstaar Grenpurrer, Polykladi, af forskellig Form og Tæthed. Ogsaa Tillægsknopper og sekundære Knopper spiller en Rolle ved Erstatning af tabte Skud. Naar Grenspidser af Fyr ødelægges af Snyltesvampe eller Insekter, udvikler de nedenfor siddende Skedeknopper sig til rosetformede Skud, der sædvanlig dog kun har en kort Livs- varighed. Tabet af de grønne Blade kan ske paa mange Maader, ved Insektgnav, Snyltesvampe, Storm, Nattefrost, Hagel o. s. v. Ikke alene Træer men ogsaa Urter, f. Eks. Kaal, kan alløves eller kun Ribbenettet blive tilbage. Nye Blade fremkommer hos urteagtige Planter ved en videre Vækst af Endeknoppen, hvis en saadan er til Stede, f. Eks. hos Roer og Beder, eller ved Udvikling af de længere nede siddende Akselknopper. Hos træ- agtige Planter er Forholdet forskelligt, eftersom Afløvningen sker tidligt eller sent. Alløves Træet, medens Bladene er meget unge, saa at der ikke har været Tid til at assimilere, Skuddet endnu er svagt og Knopperne ikke tydeligt anlagte, udtørres ofte hele Skuddet eller dog Spidsen af samme. Sker Afløvningen noget senere, i Forsommeren, udvikles de til næste Foraars Løvspring bestemte Knopper allerede nu, og disse saakaldte St.- Hans-Skud kan atter gøre Træerne grønne. Sker Afløvningen tidligt, bliver Aarringen smallere end normalt, finder den senere Sted, bliver Aarringen temmelig normal, men det følgende Aars Vedring bliver smal, hvilket forklares ved, at Aarringen dannes først, og derefter ophobes Reservestofferne til næste Aars Vækst. De enkelte afskaarne Dele, ikke alene Grene men i mange Tilfælde ogsaa Blade (Begonier, Engkarse) og Brudstykker af Rødder (Poppel, Marktidsel) kan skyde Birødder og Biknop- per eller for Grenenes Vedkommende udvikle de normale Knop- per og vokse videre (Stiklinger). Som bekendt visner et af- skaaret Skud med Blade snart, selv om det sættes i Vand; men Visningen hindres en Tid, naar Snittet foretages under Vand, idet Saftstrømningen da ikke afbrydes af Luftlag; ligeledes naar hele Skuddet, efter at være afskaaret, helt nedsænkes i Vand, idet Fordampningen derved hindres. Borttages en Del af Bladene af det afskaarne Skud, visner det heller ikke let, idet der da foregaar en ringere Fordampning. Et i Luften afskaaret Skud, som efter at være sat i Vand desuagtet begynder at visne, kan atter friskes op ved at afskære i selve Vandet det nederste Stykke paa 5—6 Cents Længde. Bladenes Henvisnen bestaar Rosti’up : Plantepatologi. 2