Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
18 REPRODUKTION. SAMMENVOKSNING. overhovedet i, at de af en eller anden Grund ikke formaar at optage saa meget Vand, som de mister ved Fordampningen. Saar og Beskadigelser paa Rødder eller Tabet af hele Rodpartier formindsker Vandoptagelsen, og da Transpirationen fra Bladene vedbliver, mister Planten mere Vand end der til- føres den, og Følgen bliver, at tynde, hindeagtige Blade visner, læderagtige Blade bliver gule eller brune, og hos nogle falder Bladene af uden videre Forandring. Saadanne Rodbeskadigelser hidrører oftest fra Gnav af Insekter, Omroden af Jorden ved Markmus og Muldvarpe eller fra Omplantning, ved hvilken man altid bør sørge for en saa ringe Beskadigelse af Rødderne som muligt, især af de Redder, som har talrige Sugerødder. Ved Bortfjærnelse af Roddele er en tilsvarende Beskæring af Toppen at anbefale, for at regulere Vandtilførsel og Fordampning. I Planteskoler, hvor de unge Træer oftere bliver omplantede, er det hensigtsmæssigt hver Gang at beskære Rødderne omtrent en Trediedel af Længden, for at der kan dannes et tæt Rodapparat inden den endelige Flytning. Sammenvoksning af Stammer, Grene og Rødder finder, i alt Fald i Regelen, kun Sted saa vidt disse tilhører samme Plante- art; dog lykkes det som bekendt i mange Tilfælde at pode nær- beslægtede Arter over paa hinanden, f. Eks. Pærekviste paa Kvædeunderlag, Syringa paa Ask, Hindbær paa Roser o. s. v. Naar man, som ofte er Tilfældet, finder Røn og Birk (»Flyve- røn« og »Flyvebirk« x), Ribsbuske og Hindbær, ikke at tale om talrige Urter, voksende i Hovedet af gamle Pile, gennem hvis hule Stamme de endog kan udvikle sig saaledes, at den enes Stamme omslutter den andens, da er dette ikke nogen virkelig Sammenvoksning, saaledes at den ene Plantes Safter kan gaa over i den andens; saadanne Planter kaldes Epifyter. Ved Knuthenborg findes en højst ejendommelig Sammenvoksning af en Navr og en Avnbøg, hvis Stammer og Grene saaledes om- klamrer hinanden, at de to Slags Grene overalt rager ud mellem hverandre; lignende barokke Sammenvoksninger mellem for- skellige Træer har man mange Eksempler paa. Er det derimod Stammer, Grene eller Rødder af samme Træart, der trykke op mod hinanden, saa at Barken svækkes i Væksten og ved Gnid- J) Ved GI. Køgegaard findes en Række gi. Hvidpile, i hvis Top findes Birke- træer, af hvilke det største er over 10 Meter højt og med sin stamme- lignende Rod er vokset ned i Jorden gennem den indvendig frønnede Piles tamme.