Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

II. SKADELIGE ATMOSFÆRISKE INDFLYDELSER. I. Varmeforhold. a. Frostskade. Planternes Varme er saa godt som alene afhængig af Om- givelserne, da den Varme, der udvikles ved de kemiske Pro- cesser i deres Indre, i Almindelighed er forsvindende ringe. Medens Træerne har Løv og Saftstrømningen er livlig, er Varmen i deres Indre, især i den nedre Del af Stammen, stærkt paa- virket af Jordbundens Varme. Dette er navnlig Tilfældet med Træer, som har et tykt Korklag; hos disse kan Stammens Indre om Sommeren have en Temperatur flere Grader under Luftens, nærmest svarende til Varmen i det Jordlag, hvorfra Vandet op- tages gennem Rødderne. Men ogsaa om Vinteren og over- hovedet naar ingen kraftig Fordampning og derfor heller ikke nogen livlig Saftstrømning finder Sted, kan Jordbundens Varme ved Ledning forplante sig fra Roden op i Stammen, og især naar Rødderne er dybtgaaende, kan Træernes Indre herved op- naa en Temperatur adskillige Grader over Omgivelserne og der- ved bedre staa sig mod Frostens Indflydelse. Ældre Træer med dybere gaaende Rødder staar sig derfor bedre mod Frost end yngre, og et Dække af Sne eller Løv over Jordbunden be- skytter derfor selve Træerne, saaledes at Frostens Virkning bliver ringere. Som bekendt har enkelte Træer hvert Aar et tidligere Løvspring end Hovedmassen af samme Art i Bevoks- ningen; dette hidrører i alt Fald ofte fra, at de har fladere Rødder, d. v. s. at de er udbredte i de øvre, af Foraarssolen tidligere opvarmede Lag. De urtgagtige Planter saa vel som Træernes yngre Grene, Kviste og Blade har en Temperatur, som alene er afhængig af 3*