Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

36 VARMEFORHOLD. Luftens, og ændrer sig hurtigt med dennes; deres Temperatur kan være lavere end Luftens paa Grund af Varmeudstraaling. Vore hjemmehørende Urter kan, selv om deres Skud og Blade naar op over Jorden, taale en stærk Frost uden at gaa til Grunde, saasom Bladene af vore almindeligt dyrkede stedse- grønne Naaletræer, Rosetbladene af toaarige Planter, fleraarige Græsser og Kløverarter, Husløg, og selv enaarige Planter med overvintrende Blade, som Brandbæger, Tvetand og Fuglegræs. Eksotiske Planter ødelægges- ofte allerede af en ringe Frost, f. Eks. Tobak, Begonia, Perilla og Coleus ved 1 Heliotrop, Græskar og Agurker ved -r- 1,5°, Georginer og Canna ved -4-2°, Majs, Tomater, Ricinus ved -4- Lupiner, Beder ved -4-3° o. s. v. Disse Planter viser sig ogsaa overalt i vore Haver at være de første der bliver sorte, saasnart Nattefrosten begynder om Efteraaret. En eneste Frostnat kan ødelægge Tobakken før Indhøstningen. Misfarvede Pletter paa Bladene kan hidrøre fra Frost, især Foraarskulde, idet de Dele af de unge Blade der først bryder frem af Knoppen, kan beskadiges uden at de endnu bedækkede Dele lider heraf. Saaledes er ofte Spidsen af de ældste Blade paa Kornarterne brune og visne, og det samme er hyppig Til- fældet med Træernes Bladspidser. Hos Træer med foldet Knop- leje, f. Eks. Hestekastanie, viser sig ofte brune og tørre Striber langs de ophøjede Folder mellem Ribberne, hidrørende fra Kul- dens Virkning under Løvspringet. Hos mange Foraarsplanter, især Tretalsplanter, bliver den øverste, lørst fremskudte Del al Bladene ofte hvid, hidrørende fra mangelfuld Varme, idet der til Dannelsen af Bladgrønt ikke alene fordres Lys, men ogsaa en vis Varmegrad. De ved tidlig Efteraarsfrost dræbte Plante- dele bliver ofte hurtig sorte. Tidligere antog PlantefysiologerneJ), at Plantedelenes Ihjel- frysning beroede paa en Sprængning af Cellevæggene, idet der dannedes Is indeni Cellerne. Det er imidlertid i nyere Tid* 2) godtgjort, at Isnaalene i Regelen dannes i Cellemellemrummene, som derved udvides, og navnlig har H. Molisch3) i nyeste Tid ved nøjagtige Undersøgelser af Frostens Virkning paa den en- kelte Celle paavist Rigtigheden heraf. Naar Varmen indeni Planten synker under Frysepunktet, vil noget af det i Cellevæggene indsugede (imbiberede) Vand x) Duhamel, Sennebier, Rafn o. fl. 2) Goeppert, Caspary, Sachs, Prillieux, Naegeli, H. Muller o. fl. 3) Untersuch. uber das Erfrieren der Pflanzen. 1897.