Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

FROSTSKADE. 37 og ligeledes en Del af Celleindholdets Vand fryse til Isnaale, og der bliver derefter en mere koncentreret Saft tilbage, der fordrer stærkere Afkøling for at fryse, ligesom der ogsaa bliver nogen Varme fri ved Dannelsen af Isnaalene, som forsinker den fortsatte Frysning. I det parenkymatiske Cellevæv (Bark, Blade, urteagtige Stængler) udskilles Isnaalene som prismatiske Krystaller i Mellemrummene mellem Cellerne, hvorved Vævene slappes og Bladene saavelsom de urteagtige Stængler bøjer sig nedefter, sædvanlig i en Bue; for Bladenes Vedkommende un- dertiden saaledes at hele Bøjningen finder Sted ved Bladets Grund. Selv Træernes Grene bøjer sig ved Frostens Indvirk- ning dels til Siden, enten til højre eller til venstre, dels og stærkest nedad; Sænkningen bliver større, jo koldere det er; denne Bevægelse er iagttaget baade hos Naaletræer og Løvtræer, især stærkt hos Lind, og den maa antages at skyldes bestemte anatomiske Forhold, saaledes at der ved Afkøling finder en ulige Sammentrækning Sted paa de modsatte Sider af Grenen. Naar Frosten ikke gaar ud over visse Grænser, forskellige eller Plantearten, siver Vandet ved Optøningen atter ind i Celle- væggen, der udbulner til sin normale Tykkelse, den sædvanlige Spænding indtræder, og Plantedelene hæver sig igen. Stivfrosne Blade behøver derfor ikke at være ihjelfrosne; man maa gøre Forskel paa, om en Plante fryser stiv, d. v. s. at der dannes Isnaale i den, og at en Plante fryser ihjel, d. v. s. at Frosten dræber Celleslinien, idet denne berøves for meget Vand, og Cellen eller hele Cellevævet dør. Hvis Frosten har ‘været saa stærk, at de urteagtige Plantedele er dræbte, bliver de ved Op- tøningen bløde og slappe, faar et halvt gennemsigtigt Udseende som grønt Glas paa Grund af, at Mellemrummene er bievne fyldte med Vand af den smeltede Is, og at dette ikke kan sive tilbage i Cellevæggen, naar et vist Minimum er overskredet, idet dens mindste organiserede Dele (Miceller) har lidt en saa- dan Forandring i Lejringsforholdene ved Udtørringen, at de ikke igen kan opnaa at indtage deres tidligere Stilling, og Celle- væggen kan ikke udbulne paa normal Maade. Hos urteagtige Stængler og Bladstilke kan der danne sig en Isskorpe under Overhuden, saa at denne hæver sig blæreformet i Vejret; Islaget er dannet af prismatiske Krystaller, der staar vinkelret mod Bladets Överilade. I hule Stængler kan der dannes en kompakt Iscylinder, og naar man bryder en frossen Roe over, kan man finde hele Isklumper i samme, idet Cellevævet er skudt til Side. Naar saftfulde Frugter, Knolde og Rødder raadner hurtig efter Optøningen, er det fordi de var dræbte af Frosten.