Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

38 VARMEFORHOLD. Hovedgrunden til, at Cellerne og hele Plantedele dør ved Frostens Virkning, er den stærke Udtørring af Celleslimen, som linder Sted ved Dannelsen af Isnaalene, og som ikke kan taales ad over en vis Grænse. Molisch har paavist, at Læbecellerne om Spaltaabningerne og Haar staar sig særlig godt mod Frost. Endvidere hævder han som Resultat af sine Forsøg den al Goeppert forfægtede Mening, at de frosne Plantedele bliver dræbte under Frysningen og ikke, som Sachs og flere har ment, under Optøningen. Dette stemmer ogsaa med, at de nyeste Undersøgelser har vist, at det i Almindelighed ingen Betydning har med Hensyn til at bevare Livet, enten en frossen Plante optøs hurtigt eller langsomt. Dog viser det sig, at frosne Æbler og Pærer lider mere ved den pludselige Optøning, der finder Sted naar de anbringes i Vand, end ved den langsommere Smeltning af Isen, der finder Sted ved at anbringe dem i frost- fri Luft, ligesom det ogsaa er en Erfaringssag, at naar man sætter sin Finger paa et frossent Blad, indtil Pletten er optøet, vil denne blive ødelagt, medens den øvrige Del af Bladet ved langsom Optøning kan holde sig frisk. Jo rigere Plantedelene er paa Vand, des lettere fryser de sædvanlig ihjel; de vand- fattige Knopper paa Træerne kan udholde den stærkeste Vinter- kulde, men naar de er i Færd med at bryde og derfor er bievne vandrigere, bliver de mere følsomme mod Frost; ogsaa tørt og fuldstændig modent Frø er meget modstandsdygtigt mod Frost og kan taale enhver i det fri forekommende Kulde, men i ud- blødt Tilstand kan det ødelægges heraf. I Almindelighed kan man sige, at Plantedele, der kan taale stærk Udtørring, heller ikke let skades af Frost, saasom Frø og Sporer, Mosser og Laver. Mange Planter kan dræbes blot ved stærk Afkøling, uden at Frysepunktet er naaet, altsaa uden Isdannelse, dels hid- rørende fra Røddernes mangelfulde Evne til at optage Vand ved lavere Varmegrader, hvorved Planten kan visne, dels fra Forstyrrelser i den kemiske Virksomhed i Cellen ved den lavere Temperatur. For at en saadan »Ku Ide død« kan indfinde sig, maa dog Virkningen vare længere, medens Ihjelfrysning kan ske pludselig. Mange tropiske Planter kan saaledes ikke taale, at Varmegraden synker under 3 å 4° C., og de kan derfor kun trives hos os i Varmhuse. I Træernes Ved er der ingen Plads mellem Cellerne for Isnaalene, som derfor skyder ud i Vedcellernes og Trakeidernes Hulrum, hvor der, skønt Isen har større Rumfang end Vandet, bliver Plads til dem, da de tillige indeholde en Del Luft. Og- saa her vil, naar Frosten ikke har været for stærk, Vandet ved