FROSTSKADE.
39
og den, der skyldes Foraars-Natte-
Optøningen sive tilbage i Cellevæggene, uden at nogen Skade
sker. Den egentlige Frostskade kan henføres til to Slags, nem-
lig den, der skyldes en usædvanlig stærk Synken af Tempera-
turen i selve Vintertiden,
frosten.
Ved stærk Vin-
terkulde vil Virknin-
gen af Frosten for
Træerne blive noget
lignende som den, der
fremkaldes ved stærk
Udtørring af fældet
Træ, idet der især ved
pludselig indtrædende
stærk Frost opstaar
Længderevner, saakald-
te Frost spalter, der
følger Vedcellernes Lej-
ring saaledes, at naar
Stammen er lidt snoet,
bliver Spalterne det og-
saa; de viser sig især
paa den nordøstlige
Side af Stammen, da C
denne Vindside hyp-
pigst medfører slørst
Kulde. Ved den plud-
selige Afkøling vil kun
de ydre Vedlag faa Tid
til at fryse og udskyde
Isnaale fra Cellevæg-
gene ; der kan derfor
ikke finde en ensartet
Sammentrækning Sted
gennem hele Vedmas-
sen, den indre Del af
Stammen beholder sit
tidligere Rumfang,
hvorved de ydre Vedlag nødvendig maa sprænges. Ved Op-
tøningen lukker Frostspalten sig (med en saadan Kraft, at en
Kile, anbragt i den aabne Spalte, senere vanskelig kan trækkes
ud), men de to løsrevne Flader kan ikke vokse sammen, der
opstaar en vedvarende indre Saarflade. Langs de ydre Rande