Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
40 VARMEFORHOLD. af Frostspalten dannes derimod det følgende Aar en Overvoks- ning, hvorved der paa Grund af det formindskede Barktryk opstaar en Fro siliste eller Frostkam. Denne sprænges dog ofte igen i de nærmest følgende Vintre, da der nu ikke skal saa stærk Afkøling til som første Gang, og hver Sommer dannes en ny Overvoksning; naar Forholdene i flere Vintre efter hin- anden er gunstige, kan dog Frostlisten blive saa stærk, at den ikke mere sprænges, og med Tiden vil den ganske kunne ud- jævnes. — Frostspalter opstaar ikke alene i Skoven paa mange forskellige Træarter, men ogsaa i Haver, især paa Kirsebærtræer. Ved et Tværsnit (Fig. 12) gennem en Stamme, der en Gang har faaet en Frostspalte, vil man baade kunne tælle sig til, naar den første Gang fremkaldtes, gennem hvor mange Aarringe den naaede dybt og hvor mange Aar det varede, før Spalten varig lukkedes. Der kan ogsaa opstaa indre, baade radiale og tan- gentiale Frostspalter, som ikke naar Barken, der altsaa ikke sprænges1). En ganske almindelig Virkning af Vinterfrosten, især tidlig indtrædende Efteraarsfrost, er den, at yngre Grene, navnlig Aarsskuddene fra sidste Aar, fryser helt eller halvvejs bort, især naar Efteraaret har været af en uheldig Beskaffenhed, saa at Skuddene ikke naaede til Modenhed og ikke har faaet udviklet tilstrækkelig Bark og Kork; især gaar det ud over de saakaldte St.-Hans-Skud, selv hos saadanne træagtige Planter, der ellers maa anses for at være akklimatiserede. Det er dog selvfølgelig især de fra sydligere Egne indførte Træer og Buske, hvis Gren- spidser fryser ned om Vinteren. Saadanne frosne Skud bliver sædvanlig meget hurtig angrebne af forskellige Raadsvampe. Træer og Buske, som er stærkt beskaarne, som topstævnede Pile og Popler, klippede Hækker, lider mest i strenge Vintre; efter saadanne har jeg paa Lolland set hele Rækker af de paa nævnte Maade behandlede Hegnstræer hensygnende eller ud- gaaede. Det samme viser sig ofte at være Tilfældet med stærkt beskaarne i Sammenligning med de ikke beskaarne Frugttræer i Haver. Akklimatisation beror paa, at der gives individuelle Forskelligheder hos Planterne med Hensyn til Modstandsevnen mod Frost. Ved Formering af de mest modstandskraftige Indi- vider kan man opelske haardføre Racer. Ogsaa i den fri Natur udvikler sig saadanne haardføre Individer nær den nordlige 9 R. Hartig, »Innere Frostspalten« i Tubeuf’s »Forstl.-naturwissenschaftl. Zeitschrift«, V. Jahrg., S. 483 tig. (1896).