Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
VARMEFORHOLD.
af Frostspalten dannes derimod det følgende Aar en Overvoks-
ning, hvorved der paa Grund af det formindskede Barktryk
opstaar en Fro siliste eller Frostkam. Denne sprænges dog
ofte igen i de nærmest følgende Vintre, da der nu ikke skal
saa stærk Afkøling til som første Gang, og hver Sommer dannes
en ny Overvoksning; naar Forholdene i flere Vintre efter hin-
anden er gunstige, kan dog Frostlisten blive saa stærk, at den
ikke mere sprænges, og med Tiden vil den ganske kunne ud-
jævnes. — Frostspalter opstaar ikke alene i Skoven paa mange
forskellige Træarter, men ogsaa i Haver, især paa Kirsebærtræer.
Ved et Tværsnit (Fig. 12) gennem en Stamme, der en Gang har
faaet en Frostspalte, vil man baade kunne tælle sig til, naar
den første Gang fremkaldtes, gennem hvor mange Aarringe den
naaede dybt og hvor mange Aar det varede, før Spalten varig
lukkedes. Der kan ogsaa opstaa indre, baade radiale og tan-
gentiale Frostspalter, som ikke naar Barken, der altsaa ikke
sprænges1).
En ganske almindelig Virkning af Vinterfrosten, især tidlig
indtrædende Efteraarsfrost, er den, at yngre Grene, navnlig
Aarsskuddene fra sidste Aar, fryser helt eller halvvejs bort, især
naar Efteraaret har været af en uheldig Beskaffenhed, saa at
Skuddene ikke naaede til Modenhed og ikke har faaet udviklet
tilstrækkelig Bark og Kork; især gaar det ud over de saakaldte
St.-Hans-Skud, selv hos saadanne træagtige Planter, der ellers
maa anses for at være akklimatiserede. Det er dog selvfølgelig
især de fra sydligere Egne indførte Træer og Buske, hvis Gren-
spidser fryser ned om Vinteren. Saadanne frosne Skud bliver
sædvanlig meget hurtig angrebne af forskellige Raadsvampe.
Træer og Buske, som er stærkt beskaarne, som topstævnede
Pile og Popler, klippede Hækker, lider mest i strenge Vintre;
efter saadanne har jeg paa Lolland set hele Rækker af de paa
nævnte Maade behandlede Hegnstræer hensygnende eller ud-
gaaede. Det samme viser sig ofte at være Tilfældet med stærkt
beskaarne i Sammenligning med de ikke beskaarne Frugttræer
i Haver.
Akklimatisation beror paa, at der gives individuelle
Forskelligheder hos Planterne med Hensyn til Modstandsevnen
mod Frost. Ved Formering af de mest modstandskraftige Indi-
vider kan man opelske haardføre Racer. Ogsaa i den fri Natur
udvikler sig saadanne haardføre Individer nær den nordlige
9 R. Hartig, »Innere Frostspalten« i Tubeuf’s »Forstl.-naturwissenschaftl.
Zeitschrift«, V. Jahrg., S. 483 tig. (1896).