Bakterier og Serum

—.- .. ■M 23 senere vil slaa sig ned her. Spisekammeret er tomt af den, der kom først. — Noget af den Art ser man i Naturen. Har man tilberedt en Næring for Bakterier af et eller andet organisk Stof, kan man faa en bestémt Art til at trives her i nogen Tid. Derved forandrer Næringens Sammensætning sig, saa samme Art tilsidst ikke længere kan klare sig, me- dens andre Arter maaske nu først forefinder den for dem passende Næring. Men saaledes gaar det ikke til i den levende Organisme. De Stoft’er, den inde- holder, ligger ikke ophobede for Tid og Evighed: de forbruges og skaffes paa ny til Veje uafladelig. Derfor kan der ikke være Tale om, at Bakterierne kan tømme Spisekammeret. Efter kort Tids For- løb vil Organismens Celler igen have produceret de samme Stoffer, hvilket den kemiske Analyse da ogsaa bekræfter. Eftersom det er en Lov i Naturen, at ethvert 1 e v e n d e V æ s e n u d s k i 11 e r Stoffer, der er skadelige for det selv, og som maa fjærnes, hvis det skal vedblive at trives, har man og- saa troet, at den erhvervede Immunitet havde sin Aar- sag i, at Bakterierne havde aflej ret saadanne for dem selv ødelæggende Stoft’er i Værtorganismen, og at disse vilde vedblive at være magasinerede her, saa længe Immuniteten varer. Dog heller ikke denne Forklaring holder Stik. Ti ligesom Menneskets Organisme bestandig skiller sig af med de Stof- skifteprodukter, den selv producerer, saaledes fjærner den ogsaa efter kort Tids Forløb, hvad af uved- kommende, der kommer til den udefra. Mere paa sig har derimod den af M e t s c h n i-