Vejledning I Metalfarvning

;W.,liaW>tø ■>■»li har faaet deres Navn af, at de alle mere eller mindre ligner det almindelige Køkkensalt. Hvis man under Opvarmning opløser et Metal i Syre f. Eks. Jern i Svovlsyre (fortyndet) og tilsætter saa meget af Metallet, som Syren kan opløse, vil man, efter at have filtreret fra Overskuddet af Jern, finde, at Vædsken efter Afkølingen udskiller Kry- staller; i dette Tilfælde smaa lysegrønne Krystaller. Det er altsaa et Salt, vi har faaet. Skal vi slutte os til, hvilke kemiske Bestanddele et saadant Salt indeholder, vil det i første Linie være klart, at det maa indeholde det Metal, der er blevet opløst i Sy- ren, og saa maa det tillige indeholde noget af denne. Hele Syren kan det naturligvis ikke indeholde, idet Syrens Brint er gaaet bort, da Metallet blev opløst i Syren. Det er altsaa ikke egentlig Syre mere, der indeholdes i Saltet, og Opløsningen heraf er derfor i Reglen neutral. Opløsninger af Salte er derfor ikke ætsende, men de er undertiden giftige. Man har forskellige Maader at benævne Salte paa, efter hvilken Syre, man har anvendt til Opløsningen af Metallet. Svovlsure Salte kaldes saaledes ofte Vitri- oler (Kobber opløst i Svovlsyre saaledes Kobber- vitriol) eller ogsaa Sulfat (Kobbersulfat). Man har iøvrigt endnu flere Maader at benævne et og samme Salt paa. Ved Omtalen af de enkelte Kemikalier vil vi angive alle almindelige Navne. Anvendelsen af Salte ved Metalfarvning beror hovedsagelig paa deres Indhold af Metal. Til- - 20 —