Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

99 vendes til Aluminium- og Alunfremstilling, til Smeltedigler og til Fremstilling af Korund. Aluminiumproduktionen er henved 45000 Tons, hvoraf 18000 fra Frankrig. I mere uren Form er Bauxiten overordentlig udbredt i tro- piske Egne som den såkaldte „Laterit“, der er et Forvitringspro- dukt af alle mulige Bjærgarter, mens der i tempererede Egne of- tere dannes Kaolin. Brunjærnsten (Limonit), Sammensætning nærmest 2Fe2O3, 3H2O, findes kun i fintraadet, tæt eller jordagtig Form. H. er 5 eller mindre, Vf. 4,5—5. Silkeagtig eller mat Metalglans; Farven varierer fra sort til brungul, Stregen er lys brungul. Af- giver Vand ved Ophedning i lukket Rør, er usmeltelig, umagne- tisk før, men stærkt magnetisk efter Ophedning. Opløselig i varm HC1. Brunjærnsten er et overordentlig udbredt Mineral, der dels dannes ved Omdannelse (Forvitring) af alle andre Jærnmineraler, dels ogsaa ved direkte Udskillelse af vandige Opløsninger. Brun- jærnstenen kan selv, ved Afgivelse af H2O omdannes til Jærn- glans. Blandt de forskellige Former maa nævnes: Stalaktitisk B. med sort, stærkt glinsende Overflade, almindelig B. af me- get forskelligt Udseende, der f. Eks. ved Bilbao danner vigtige Lejer af uregelmæssig Form i Kalksten sammen med Rødjærn- sten og Jærnspat. Bønnemalm danner Klumper af koncentrisk skålformet Bygning, der er afsatte i Kilder, mens Sø malm, der er dannet paa Bunden af Søer, danner Klumper af meget forskel- lig Form og Størrelse, i Reglen uden regelmæssig indre Struktur. Jærnooliten er en Bjærgart af meget varierende Sammensæt- ning, som bestaar af en Mængde millimeterstore afrundede Korn; den findes særlig i Lothringen og udgør Hovedmassen af Tysk- lands og Frankrigs Jærnmalm. Myremalm er en uren, porøs Varietet, som dannes i Moser eller i sumpede lave Strækninger umiddelbart under Overfladen; den har i gamle Dage spillet en Rolle som Jærnmalm, men anvendes nu væsentlig til Rensning af Gas, Okker er en løs, pulverformet Varietet af Brunjærn- sten, der anvendes som Malerfarve. Sjældnere Hydroksyder er Hydrargillit, A1(OH)3, der sammen med Diaspor menes at udgøre det Mineral, man kalder Bauxit (S. 96), og S a s s o - 7*