Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
1 i n (Borsyre), B(OH)3, der væsentlig vindes i Toscana som et vulkansk Ud-
strømningsprodukt og anvendes som Bormalm.
4. Klorider, Fluorider m. m.
Syl vin, KC1, krystalliserer regulært og har meget kraftig
Tærningspaltelighed. H. og Vf. 2. Glasglans, oftest farveløs eller
svagt rødlig. Lef opløselig i Vand; ved Ophedning smelter den let
og afsætter et hvidt Beslag. Kraftig K-Reaktion. Findes sammen
med andre Kalisalte ved Stassfurt o. a. Steder i Preussen og har
stor Værdi som Gødningsstof og som Raaprodukt for Kalium-
industrien.
Salmiak, NH4C1, krystalliserer regulært uden fremtræ-
dende Spaltelighed. H. og Vf. ca. 1,5. Glasglans, oftest farve-
løs. Let opløselig i Vand; for Blæserøret fordamper den meget
let uden at smelte og giver hvid Røg og hvidt Beslag. Findes som
Sublimationsprodukt ved vulkanske Udstrømningsaabninger, saa-
ledes f. Eks. paa Island.
S ten s alt, NaCl, krystalliserer regulært, oftest i Tætninger
og spalter ogsaa efter Tærningflader. H. 2,5, Vf. 2. Glasglans,
oftest farveløst eller svagt farvet, rødligt eller gulligt. Let opløse-
ligt i Vand; for Blæserør smelter det let og giver hvidt Beslag;
ved Ophedning paa Platintraad kraftig Na-Reaktion. Stensaltet
findes paa mange Steder i Jorden som Bjærgart i meget anselige
Lag fra alle forskellige Jordperioder; ved Sperenberg ved Berlin
har det en Mægtighed paa over 1000 m. Det er dannet ved
Inddampning af Havvand, som indeholder 2,7% Stensalt i Op-
løsning, og det ledsages derfor altid af Gips og Anhydrit. Kalium-
og Magniumsaltene kommer derimod kun undtagelsesvis til Ud-
skillelse, da de er saa særlig letopløselige; ved Stassfurt danner
de de saakaldte „Afrømningssalte“.
Stensaltproduktionen kendes ikke nøjagtig, men kan anslaas
til tilnærmelsesvis 15 Miil. Tons; højest staar de forenede Stater,
England og Tyskland. En meget stor Del af denne Produktion
hidrører dog fra Salt, der vindes ved Inddampning af Havvand
i Nutiden og af Vand fra Saltkilder. Saltet anvendes som Føde- og
Konserveringsmiddel og i den kemiske Industri (Soda, Glas,
Sæbe m. m.).