Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

101 Kl or sølv (Kerargyrit), AgCl, krystalliserer regulært og har ingen Spaltelighed. H. 1, Vf. 5,5. Diamant- eller Fedtglans, Far- ven graalig eller grønlig, men bliver hurtig mørk i Lyset. Stregen er glinsende, og Mineralet kan skæres i sammenhængende Spaa- ner. For Blæserøret smelter det let og reduceres til metallisk Sølv. Findes i enkelte Sølvlejer (Sydamerika) i ret betydelig Mængde og er en vigtig Sølvmalm. Bromsøl v, AgBr, J o d s ø 1 v, AgJ, ligner i de væsentligste Egenskaber Klorsølv (Jodsølv er dog heksagonalt), men bliver ikke sort i Lyset og udvikler ved Ophedning hhv. Brom- og Joddampe. Forekommer under lignende Forhold som Klorsølv, men sparsommere; det teknisk anvendte Brom og Jod udvindes ikke af disse Mineraler, men Bromet faas af Moderluden fra Saltudvinding i Stassfurt og Amerika, Jod af Moderluden fra Chilesalpeter og af Tangplanters Aske. Flusspat (Fluorit), CaF2, krystalliserer regulært, mest i Tærninger, men spalter efter Oktaedret, altsaa efter Tærningens Hjørner. H. 4, Vf. 3. Glasglans, farveløs eller med laante Farver, der kan være overordentlig forskelligartede og ofte meget kraftige; undertiden findes Fluorescens hos Mineralet, ligesom det ofte fos- forescerer ved Ophedning til under Rødglødhede. For Blæserør smelter F. let og giver en alkalisk reagerende Glødningsrest,- ved Ophedning i Platintraad Ca-Reaktion. Flusspat er i smaa Mængder overordentlig udbredt, væsentlig paa forskellige Gange, dels sammen med andre Mineraler (Tin- sten- Pegmatit- og sølvførende Gange) og dels alene. Paa Born- holm er der truffet smaa Forekomster mange Steder i Granitterrai- net, i Grønland findes den væsentlig sammen med Kryoliten. Flus- spat, der er den vigtigste Fluorforbindelse, anvendes som Flus- middel i Metallurgien, til Fremstilling af Flussyre, Opalglas m. m. Klar og farveløs F. er meget værdifuld og bruges fil optiske In- strumenter. Carnallit, MgCl2,KCl,6H2O, ligner i det Ydre meget Stensalt, men er stærkt henflydende. C. udgør sammen med Sylvin og K a i n i t, MgSO4,KCl, 3H2O, Hovedmassen af Stassfurtsaltene; den aarlige Produktion af disse er over 10 Millioner Tons. Kry oli t, AlF3,3NaF, krystalliserer monoklint pseudoregu- lært, Krystallerne i høj Grad tærninglignende; det meste fore-