Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

KRYSTALLOGRAFI Krystallernes geometriske Egenskaber. Indledning. Ved en Krystal förstaas i Almindelighed et fast Legeme, der er begrænset af plane Flader, der er dannede under selve Kry- stallens Vækst; denne Definition træffer imidlertid slet ikke det væsentlige ved Begrebet, da det kan bero paa rent tilfældige For- hold, om Krystallen i sin endelige Tilstand er begrænset helt eller delvist af plane Flader, eller om Begrænsningen er fuldstændig uregelmæssig. I sidste Tilfælde plejer man at benævne Legemet krystallinsk Individ eller Aneder, men mens der mellem et saadant og Krystallen i snævrere Forstand kun er en ringe Gradsforskel, er begge Dele derimod i Sammenligning med de ikke krystallinske, amorfe Legemer i Besiddelse af saa væsentlige Ejendommelig- heder, at man ved Inddelingen af faste Legemer maa skelne mellem Krystaller (ligegyldig, om de er begrænsede af plane Flader eller ikke) paa den ene Side og amorfe Stoffer paa den anden. De Egen- skaber, hvorved Krystallerne adskiller sig fra de amorfe Legemer er i det væsentlige følgende: Krystallerne er „anisotrope“, d.v.s. at de fysiske Egenskaber i Almindelighed er forskellige i forskellige Retninger i Krystallen. Særlig iøjnefaldende viser dette Forhold sig ved, at Krystallerne oftest viser en mere eller mindre udpræget Spaltelighed, hvad der umiddelbart viser en ulige Sammenhængsgrad i forskellige Ret- ninger, men for Undersøgelsen af Krystallerne har dog de for dem ejendommelige optiske Forhold en nok saa stor Betydning. De amorfe Stoffer er derimod isotrope; alle Retninger er ens. Krystallerne dannes ved Vækst, idet der stadig afsættes nye Lag udenpaa de først dannede; tilsyneladende vandrer Fladerne