Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
8 fremad, stadig parallele med sig selv. Ved Krysfaldannelsen gaar det flydende Stof uden nogen Overgang og i Reglen ved en ganske bestemt Temperatur over til at blive fast. De amorfe Stoffer (Eks. Glas, Lim) dannes derimod ved, at en større eller mindre Masse ganske gradvis og ofte i et meget stort Temperaturinterval gaar over fra flydende til fast Form; paa Grund af den gradvise Over- gang bliver de fleste fysiske Egenskaber i det væsentlige ufor- andrede; de amorfe Stoffer betragtes derfor ogsaa som „under- afkølede Vædsker“. Det har vist sig, at man ved meget hurtig Afkøling kan faa en Mængde forskellige Stoffer til at stivne i amorf Form, idet Krystaldannelsen og Krystalvæksten kun fore- gaar nogenlunde hurtig i et bestemt Temperaturomraade under Smeltepunktet; kommer man under det, kan Vædsken holde sig meget længe (undertiden i hele Jordperioder) uden at krystallisere. Fuldstændig ophører Krystallisationsevnen dog ikke, og den amorfe Tilstandsform kan følgelig betragtes som en „ustadig Ligevægt“. (En Undtagelse fra denne Regel danner dog en Mængde af de Stoffer, der indeholder de saakaldte „sjældne Jordarter", Ce, Th, U m. m., der netop oftest er dannede som Krystaller, men i Lø- bet af de lange geologiske Tidsrum er bievne amorfe, hvorfor de meget ofte optræder med et ensartet, begagtigt Udseende). Efter alt hvad man kan slutte, er Krystallerne opbyggede paa en meget regelmæssig Maade med de enkelte Grundelementer ord- nede i regelmæssige Rækker og Planer og saaledes dannende et fuldstændigt Rumnet. De enkelte Elementer tænkes nærmest som ganske smaa „Kraftcentrer1' med forholdsvis store Mellemrum; indtil for faa Aar siden tænkte man sig nærmest, at det var de kemiske Molekyler, der udgjorde de nævnte Grundelementer, men Forsøg med Røntgenstraaler har vist, at Punkterne i Nettet er besat med de enkelte Atomer, som man vanskelig kan tænke sig for- enede til Molekyler paa samme Maade som Tilfældet er med de flydende og luftf ormede Legemer. I de amorfe Stoffer maa Ato- merne eller Molekylerne derimod antages at være anbragte paa samme uregelmæssige Maade som i Vædskerne. Med amorfe Stoffer maa ikke forveksles de tætte Aggregater, saadanne, hvor de enkelte Krystalindivider er saa smaa, at de kun kan ses i Mikroskop. Saadanne Stoffer (Eks. Kalksten, de