Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

9 fleste Metaller) forholder sig overfor de fleste fysiske Forhold som amorfe Legemer. Krystallernes Dannelse og Vækst. Krystaller dannes som Regel ved Overgang fra flydende (enten smeltet eller opløst) Tilstandsform til fast; dog kan de ogsaa dan- nes ved umiddelbar Overgang fra den luftformige Tilstand (Subli- mation) eller fra den faste, der saa i Reglen bestaar af en anden Modifikation af det samme Stof (dimorf Omdannelse). De mest fuldkomment udviklede Krystaller er de, der er dannet „svæ- vende", f. Eks. Sne, Strøkorn i Lava, Granat i Glimmerskifer m. m.; de fleste Krystaller er derimod dannet „siddende", fast- voksede til Underlaget, og faar følgelig kun delvis Fladebegræns- ning, °g mange Krystaller ender, som tidligere nævnt, med at mangle ethvert Spor af Krystalflader. Ved Beskrivelsen af de ydre Former tages der i det følgende kun Hensyn til de fuldkomment udviklede Krystaller. Som typiske for Betingelserne for Krystaldannelse vil vi be- tragte Forholdene, hvor Krystallerne udskilles af en smeltet Masse eller en vandig Opløsning. Før nogen Udskillelse kan finde Sted, maa Vædsken afkøles til en bestemt Temperatur (Smeltepunktet) eller inddampes til en bestemt Koncentrationsgrad (Mætnings- punktet); i Almindelighed begynder Krystallerne endda ikke straks at danne sig; men der eksisterer et vist Temperatur- eller Koncen- trationsomraade, hvor allerede dannede Krystaller nok kan vokse, men nye ikke kan danne sig. Ønsker man at frembringe store Krystaller, gælder det følgelig om at holde Vædsken indenfor dette Omraade og kun bringe et begrænset Antal tidligere dannede Kry- staller ind i den. Foregaar Afkølingen eller Inddampningen hur- tig, faar man derimod mange smaa Krystaller. Hvorledes den allerførste Krystaldannelse foregaar, ligger udenfor enhver Iagttagelse; selv de allermindste Krystaller, som man kun kan se ved stærk Forstørrelse, viser sig af være ligesaa veludviklede som de større. Væksten foregaar ved Aflejring af planparallele, overordentlig tynde Lag (sandsynligvis enkelte „Atomplaner“) udenpaa de tidligere dannede Flader, saa at det