Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
12 gældende, vigtige Grundlov, Parameterloven, komme til Syne. Denne træder derimod frem, naar Krystalformerne beskrives ved Hjælp af et Ordinatsystem, de saakaldte Krystalakser, Til Akser vælges tre Retninger, der er parallele med fremtræ- dende Kantretninger paa Krystallen, og som ikke ligger i samme Plan; de gaar alle igennem Krystallens Midtpunkt og opstilles saa- ledes, at den ene bliver Langsakse med positiv Retning fremefter, den anden Tværsakse med positiv Retning til Højre, den tredie Vertikalakse med positiv Retning opad. Akserne benævnes ogsaa hhv. a-, b- og c- eller x-, y- og z-Akserne. Vinklerne mellem Aks- erne bestemmes bedst ved at maale Vinklerne mellem Aksepla- nerne, der i Reglen vil findes udviklede som Krystalflader. For at bestemme Akselængderne kan man udvælge en Flade, som skærer alle tre Akser; ved at maale de Vinkler, som den dan- ner med de tre Akseplaner, kan de Stykker, Parametrene, som den afskærer af Akserne, beregnes. Da det ikke har nogen væsentlig Betydning for Krystalformen, om Fladen forskydes pa- rallelt med sig selv, kan Akselængderne ikke angives i cm, m el. lign, men maa maales med hinanden indbyrdes, idet man i Praksis benytter b-Aksen som Enhed. Det er alts'aa kun Akseforholdene eller de to Værdier a :b og c :b, der bestemmes, og de opskrives paa følgende Maade, f. Eks. for svovlsur Kali: a:b:c = 0,5727:1 :0,7418. Forholdene er i Reglen irrationale Tal, og man opfører saa mange Decimaler, som Maalingernes Nøjagtighed kan forsvare; for nogenlunde veludviklede Krystaller er 4 Decimaler det pas- sende. Den til Bestemmelse af Akseforholdet benyttede Flade kaldes Krystallens Grundform. Hvis man derefter udvælger en anden Flade, der skærer alle tre Akser, og paa samme Maade udregner, hvilke Stykker den afskærer af dem, vil det vise sig, at disse Styk- ker staar i et simpelt Forhold til de for Grundformen fundne. Kal- des den nye Flades Parametre for a’, b’ og c’, vil det altid vise sig, at Forholdene mellem a : b og c : b paa den ene Side og a’: b’ og c’: b’ paa den anden er simple rationale Tal. Heraf følger, at Para- metrene for en hvilkensomhelst Flade kan skrives under Formen: