Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
gældende, vigtige Grundlov, Parameterloven, komme til Syne.
Denne træder derimod frem, naar Krystalformerne beskrives
ved Hjælp af et Ordinatsystem, de saakaldte Krystalakser,
Til Akser vælges tre Retninger, der er parallele med fremtræ-
dende Kantretninger paa Krystallen, og som ikke ligger i samme
Plan; de gaar alle igennem Krystallens Midtpunkt og opstilles saa-
ledes, at den ene bliver Langsakse med positiv Retning fremefter,
den anden Tværsakse med positiv Retning til Højre, den tredie
Vertikalakse med positiv Retning opad. Akserne benævnes ogsaa
hhv. a-, b- og c- eller x-, y- og z-Akserne. Vinklerne mellem Aks-
erne bestemmes bedst ved at maale Vinklerne mellem Aksepla-
nerne, der i Reglen vil findes udviklede som Krystalflader.
For at bestemme Akselængderne kan man udvælge en Flade,
som skærer alle tre Akser; ved at maale de Vinkler, som den dan-
ner med de tre Akseplaner, kan de Stykker, Parametrene,
som den afskærer af Akserne, beregnes. Da det ikke har nogen
væsentlig Betydning for Krystalformen, om Fladen forskydes pa-
rallelt med sig selv, kan Akselængderne ikke angives i cm, m el.
lign, men maa maales med hinanden indbyrdes, idet man i Praksis
benytter b-Aksen som Enhed. Det er alts'aa kun Akseforholdene
eller de to Værdier a :b og c :b, der bestemmes, og de opskrives
paa følgende Maade, f. Eks. for svovlsur Kali:
a:b:c = 0,5727:1 :0,7418.
Forholdene er i Reglen irrationale Tal, og man opfører saa
mange Decimaler, som Maalingernes Nøjagtighed kan forsvare;
for nogenlunde veludviklede Krystaller er 4 Decimaler det pas-
sende.
Den til Bestemmelse af Akseforholdet benyttede Flade kaldes
Krystallens Grundform. Hvis man derefter udvælger en anden
Flade, der skærer alle tre Akser, og paa samme Maade udregner,
hvilke Stykker den afskærer af dem, vil det vise sig, at disse Styk-
ker staar i et simpelt Forhold til de for Grundformen fundne. Kal-
des den nye Flades Parametre for a’, b’ og c’, vil det altid vise sig,
at Forholdene mellem a : b og c : b paa den ene Side og a’: b’ og c’: b’
paa den anden er simple rationale Tal. Heraf følger, at Para-
metrene for en hvilkensomhelst Flade kan skrives under Formen: