Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

13 pa, qb, rc, hvor Tallene p, q og r, de saakaldte Afledningstal, er hele smaa Tal (meget sjældent over 6) eller oo (i de Tilfælde, hvor Fladen er parallel med vedkommende Akse). I Praksis be- tegnes en Flade ikke ved sine Afledningstal, men ved de saakaldte In di c es, der er de reciproke Værdier af disse; de tre Indices, som Regel med Parentestegn om, kaldes Fladens Symbol. En Flade med Afledningstallene 1, 2 og 4 faar f. Eks. Symbolet (421). Fladen (111) er selve Grundformen, Fladen (221) skærer x- og y- Akserne i samme Forhold som Grundformen, men z-Aksen i den dobbelte Afstand, (110) skærer de to første Akser som før, men er parallel med z-Aksen, (100) skærer kun x-Aksen, men er pa- rallel med de to andre o. s. v. Et Minustegn over et eller flere af Tallene angiver, at vedkommende Akse eller Akser skæres i den negative Ende. Parameterloven medfører den for Krystallerne meget vigtige Egenskab, at Fladerne er ordnede i Zoner, d. v.s. at flere Flader skærer hinanden i indbyrdes parallele Kanter. At to Kanter dan- nede en meget lille Vinkel med hinanden, vilde stride mod Para- meterloven. Kender man Symbolerne af to Flader, der ligger i samme Zone, kan alle de andres udregnes ved simpel Addition eller Subtraktion; Zonen gennem (110) og (021) indeholder f. Eks. Fladerne (131), (241), (Til) o.s.v. Parameterloven finder sin naturlige Forklaring ved den tidligere nævnte Omstændighed, at Krystallerne er opbyggede af Atomer, der er ordnede i regelmæssige Rækker og Planer. Der vil være størst Sandsynlighed for, at de Flader optræder, hvis Struktur- planer er tættest besat med Punkter, og det vil man let kunne tænke sig netop bliver dem med de smaa Afledningstal. Ved Hjælp af Parameterloven kan man angive, hvilke Flader der overhovedet kan ventes at optræde paa en Krystal, naar man kender dennes Elementer, d.v.s. Aksevinkler og Akseforhold. I Almindelighed kan man sige, at hver krystalliserende Substans har sine Elementer, saa at altsaa to Fladevinkler ikke kan blive nøj- agtig ens for forskellige Stoffer. Herfra undtages dog navnlig de regulære Krystaller, der alle har samme Grundforme