Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
pa, qb, rc, hvor Tallene p, q og r, de saakaldte Afledningstal,
er hele smaa Tal (meget sjældent over 6) eller oo (i de Tilfælde,
hvor Fladen er parallel med vedkommende Akse). I Praksis be-
tegnes en Flade ikke ved sine Afledningstal, men ved de saakaldte
In di c es, der er de reciproke Værdier af disse; de tre Indices,
som Regel med Parentestegn om, kaldes Fladens Symbol. En
Flade med Afledningstallene 1, 2 og 4 faar f. Eks. Symbolet (421).
Fladen (111) er selve Grundformen, Fladen (221) skærer x- og y-
Akserne i samme Forhold som Grundformen, men z-Aksen i den
dobbelte Afstand, (110) skærer de to første Akser som før, men
er parallel med z-Aksen, (100) skærer kun x-Aksen, men er pa-
rallel med de to andre o. s. v. Et Minustegn over et eller flere af
Tallene angiver, at vedkommende Akse eller Akser skæres i den
negative Ende.
Parameterloven medfører den for Krystallerne meget vigtige
Egenskab, at Fladerne er ordnede i Zoner, d. v.s. at flere Flader
skærer hinanden i indbyrdes parallele Kanter. At to Kanter dan-
nede en meget lille Vinkel med hinanden, vilde stride mod Para-
meterloven. Kender man Symbolerne af to Flader, der ligger i
samme Zone, kan alle de andres udregnes ved simpel Addition
eller Subtraktion; Zonen gennem (110) og (021) indeholder f. Eks.
Fladerne (131), (241), (Til) o.s.v.
Parameterloven finder sin naturlige Forklaring ved den tidligere
nævnte Omstændighed, at Krystallerne er opbyggede af Atomer,
der er ordnede i regelmæssige Rækker og Planer. Der vil være
størst Sandsynlighed for, at de Flader optræder, hvis Struktur-
planer er tættest besat med Punkter, og det vil man let kunne
tænke sig netop bliver dem med de smaa Afledningstal.
Ved Hjælp af Parameterloven kan man angive, hvilke Flader
der overhovedet kan ventes at optræde paa en Krystal, naar man
kender dennes Elementer, d.v.s. Aksevinkler og Akseforhold. I
Almindelighed kan man sige, at hver krystalliserende Substans har
sine Elementer, saa at altsaa to Fladevinkler ikke kan blive nøj-
agtig ens for forskellige Stoffer. Herfra undtages dog navnlig de
regulære Krystaller, der alle har samme Grundforme