Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
hver Enkeltform kun kommer til at bestaa af een Flaade; de
herhenhørende Krystaller er enantiomorfe, hvad de holoedriske
ikke er.
Det tetragonale System.
Det mest fremtrædende Symmetrielement er en 4-Talsakse,
der benævnes Hovedakse og altid stilles lodret; foruden den
findes to Par vandrette 2-Talsakser, der staar vinkelret paa Hoved-
aksen og indbyrdes danner Vinkler paa 45°. Der er een vandret
Symmetriplan og 4 lodrette, der hver for sig gaar igennem Hoved-
Fig. 8. Tetragonal Krystal (Vesuvian)
med m (i i o), a (i o o), p (i 11), $ (i o i)
og c (o o i).
Fig. 9. Tetragonal Krystal (Zirkon)
med Prisme i 1ste Stilling, m (110)
og Pyramide i 1ste Stilling, p (m).
aksen og en af de vandrette Symmetriakser. Til vandrette Kry-
stalakser vælges det ene af de to Par Symmetriakser; der bliver
altsaa for hver Krystal to lige gode Opstillingsmaader. Aksekorset
kommer til at bestaa af tre paa hinanden vinkelrette Akser, hvoraf
de to er lige lange men forskellige fra den tredie.
Formerne bliver en Del forskellige fra de rombiske; det, som
før var første Endeflade, kommer paa Grund af 4-Talssymmetri-
aksen til at medindbefatte den tidligere 2den Endeflade, og de
danner tilsammen et Prisme paa kvadratisk Grundflade, der kaldes
Prismet i 2den Stilling (a paa Fig. 8). Paa samme Maade
slaas de tidligere Langs- og Tværsdomer sammen til een Form,
Pyramiden i 2den Stilling (s paa Fig. 8). Det, der i det
rombiske System var Prismet, hvis Flader skærer de to vandrette
Akser og er parallele med den lodrette, optræder her under to
forskellige Former: hvis det skærer de vandrette Akser i samme
Afstand, bliver det et Prisme paa kvadratisk Grundflade, der kal-
2*