Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
19 hver Enkeltform kun kommer til at bestaa af een Flaade; de herhenhørende Krystaller er enantiomorfe, hvad de holoedriske ikke er. Det tetragonale System. Det mest fremtrædende Symmetrielement er en 4-Talsakse, der benævnes Hovedakse og altid stilles lodret; foruden den findes to Par vandrette 2-Talsakser, der staar vinkelret paa Hoved- aksen og indbyrdes danner Vinkler paa 45°. Der er een vandret Symmetriplan og 4 lodrette, der hver for sig gaar igennem Hoved- Fig. 8. Tetragonal Krystal (Vesuvian) med m (i i o), a (i o o), p (i 11), $ (i o i) og c (o o i). Fig. 9. Tetragonal Krystal (Zirkon) med Prisme i 1ste Stilling, m (110) og Pyramide i 1ste Stilling, p (m). aksen og en af de vandrette Symmetriakser. Til vandrette Kry- stalakser vælges det ene af de to Par Symmetriakser; der bliver altsaa for hver Krystal to lige gode Opstillingsmaader. Aksekorset kommer til at bestaa af tre paa hinanden vinkelrette Akser, hvoraf de to er lige lange men forskellige fra den tredie. Formerne bliver en Del forskellige fra de rombiske; det, som før var første Endeflade, kommer paa Grund af 4-Talssymmetri- aksen til at medindbefatte den tidligere 2den Endeflade, og de danner tilsammen et Prisme paa kvadratisk Grundflade, der kaldes Prismet i 2den Stilling (a paa Fig. 8). Paa samme Maade slaas de tidligere Langs- og Tværsdomer sammen til een Form, Pyramiden i 2den Stilling (s paa Fig. 8). Det, der i det rombiske System var Prismet, hvis Flader skærer de to vandrette Akser og er parallele med den lodrette, optræder her under to forskellige Former: hvis det skærer de vandrette Akser i samme Afstand, bliver det et Prisme paa kvadratisk Grundflade, der kal- 2*