Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

20 des Prismet i første Stilling (m paa Fig. 8 og 9); hvis det skærer dem i ulige Afstand, maa det paa Grund af Symmetrien faa dobbelt saa mange Flader og bliver til et Prisme, hvis Grundflade er en Ottekant, der dog aldrig kan blive regulær, men hvor hver- anden af Vinklerne er forskellig fra de øvrige: det kaldes det d i t e- tragonale Prisme. Analogt bliver Pyramiderne af to Slags, den i første Stilling, som skærer de vandrette Akser i ens Afstand (p i Fig 8 og 9), og den ditetragonale, som skæ- rer dem i ulige Afstand. I alt faas følgende Former: (001) Basis............................... 2 (100) Prisme i 2den Stilling.............. 4 (hOl) Pyramide i 2den Stilling............ 8 (110) Prisme i 1ste Stilling ............. 4 (hkO) Ditetragonalt Prisme................ 8 (hkl) Pyramide i 1ste Stilling ........... 8 (hkl) Ditetragonal Pyramide.............. 16 Tetragonale Krystaller er ikke særlig almindelige. Til Systemet hører 6 hemiedriske Klasser, der ingen væsentlig Betydning har, da der kun er meget faa Stoffer, der krystalliserer i dem; for en af Klasserne kendes overhovedet ingen Repræsentanter. Det heksagonale System. I den holoedriske Klasse er der en Hovedakse, der er 6-tallig og 6 vandrette 2-Talsakser; endvidere en vandret og 6 lodrette Sym- metriplaner. For at tilfredsstille denne Symmetri maa man vælge et Aksekors, bestaaende af en lodret og tre vandrette Akser, der staar vinkelret paa den lodrette og danner Vinkler paa 60° ind- byrdes; en af dem anbringes som Tværsakse. De vandrette Akser er lige lange, men forskellige fra den lodrette. For hver Krystal bliver der ogsaa her to Opstillingsmaader. Symbolerne, der hver bestaar af 4 Indices, bliver ret indviklede og skal ikke omtales nær- mere. Formerne er fuldstændig analoge med de tetragonale, kun at Antallet af Flader overalt er 6 i Stedet for 4 o. s. v. Basis har na- turligvis stadig kun 2 Flader. Prismet i 1ste Stilling (m i Fig. 10 og 11) er ligesom i det tetragonale System anbragt saaledes, at