Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

26 siddelse af indspringende Vinkler med symmetrisk Fordeling af Fladerne paa begge Sider af disse. I Almindelighed er de to Individer anbragt symmetrisk til hin- anden efter en bestemt Flade, Tvillingplanen, der naturlig- vis ikke maa være Symmetriplan i den enkelte Krystal. Den paa Tvillingplanen vinkelrette Akse, der ikke behøver at være nogen mulig Kantretning i Krystallen, er oftest Tvillingakse, d. v. s. at man fra den oprindelige Stilling kommer til Tvillingstillingen Fig. 30. Tvillingkrystal af Gips. Monoklin med£>(oio), m (ii o) og v (o ii); Tvil- ling efter (100). Fig. 31. Kalkspat-Skale- noeder, Tvilling efter Ba- sis eller efter Hoved- aksen. Fig. 32. Oktaeder, Tvilling efter en Oktaederflade.' ved at dreje Krystallen en halv Omdrejning omkring denne Akse. Tvillinger af enantiomorfe Krystaller er de eneste, der ikke sam- tidig kan have Tvilling-plan og -akse, da f. Eks. en Højrekrystal i første Tilfælde maa blive Venstre, mens den ved Omdrejning om en Akse maa vedblive at være Højre. Man skelner mellem almindelige eller Sammenvoksningstvillin- ger (Fig. 30—32), hvor Individerne er sammenvoksede efter en enkelt Flade, der i Reglen nøje falder sammen med Tvillingplanen, og Gennemvoksningstvillinger (Eks. korsformede Staurolittvil- linger (Fig. 33)), som er sammenvoksede paa mere kompliceret Maade. Gentagen Tvillingdannelse. Ofte finder Tvillingdannelse Sted flere Gange efter samme Flade, og man faar derved en Krystal, der er opbygget af ofte meget tynde Lameller. En saadan Tvilling- dannelse er oftest opstaaet sekundært, ved Tryk i Jordskorpen og er ofte ledsaget af falsk Spaltelighed, „A f s o n d r i n g“, der i mange Tilfælde skuffende kan ligne ægte Spaltelighed.