Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

27 Ved gentagen Tvillingdannelse efter en Plan, der ikke er pa- rallel med den oprindelige, faas den Slags Dannelser, der kaldes Trillinger, Firlinger o. s. v., som ofte har en regelmæssig, straalet Bygning og skuffendekan ligne Krystaller af højere Symmetri. I det hele taget gælder det som almindelig Regel, at de Krystaller, der ved deres Vinkler nærmer sig stærkt til et mere symmetrisk Sy- stem, er meget tilbøjelige til at danne Tvillinger paa en saadan Maade, at dette System efterlignes i endnu højere Grad. Aragonit Fig. 33. Staurolit; rombisk Krystal med m(i i o),c(o o i)ogb(o i o),Gennemvoks- ningstvilling efter en Langsdomeflade. Fig. 34. Plagioklaskrystal (sml. Fig. 7) med Tvillinglameller efter b (oio). er f. Eks. rombisk med en Prismevinkel paa næsten 60°, er alt- saa „pseudoheksagonar,- den er ogsaa næsten altid Tvillinger og Trillinger efter Prismet. Endnu mere ejendommeligt er det, at saa- danne Substanser ved Opvarmning forandrer deres Vinkler paa en saadan Maade, at de endnu mere nærmer sig den højere Sym- metri, og ret ofte ved en bestemt Temperatur direkte gaar over til denne. Kaliumsulfat er f. Eks. rombisk, pseudoheksagonal og bliver ved 590° heksagonal. Uregelmæssigheder i Krystallernes Ydre og Indre. Det vi hidtil har betragtet, er „idealiserede Krystaller", saa- danne, der er udviklede nøjagtig som Symmetrien fordrer. I Vir- keligheden er der altid større eller mindre Afvigelser fra den fuld- komne Form, og man vil f. Eks. aldrig finde et Oktaeder, hvor 4 Flader støder sammen nøjagtig i eet Hjørne. Kun hvis Afvigelserne bliver særlig store, kalder man Krystallen „fortrukken". Ogsaa Beskaffenheden af de enkelte Flader er ofte meget langt fra at være fuldkommen; de bedste Flader, der i Reglen findes paa