Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
87 I meget smaa Mængder er den fundet i Alunskiferen paa Born- holm; noget mere findes i Kryoliten ved I vigtut. Zinkproduktionen er omtrent 1 Million Tons, hvoraf Amerika leverer ca. 350000, Tyskland 300000 og Belgien 200000; dog maa det bemærkes, at disse Lande for en Del benytter fremmed Malm til deres Zink- udsmeltning. Magnet kis (Magnetopyrit) nærmest Fe^S^, krystalliserer heksagonalt, men Krystaller er sjældne; undertiden findes ret kraftig Spaltelighed i 1 Retning efter Basis. H. er 4, Vf. 4,5. Me- talglans, Farven paa friske Brudflader broncegul, men bliver hur- tig brun ved Anløbning; Stregen er sort. Magnetisk før Ophedning og smelter let for Blæserør til en stærkt magnetisk Kugle under Udvikling af SO3. Med Saltsyre udvikles SH2. Findes ret almin- delig som Udskillelse i basiske Eruptivbjærgarter, f. Eks. i Norge, Canada og i ringe Mængde paa Disko i Grønland; den har ingen Værdi som Jærnmalm, men er undertiden nikkelholdig, idet den er blandet med en beslægtet Forbindelse, P e n 11 a n d i t, (Fe,Ni) S. Produktionen af Nikkel er ca. 30000 Tons aarlig, hvoraf de 20000 kommer fra Sudbury i Canada, Resten for største Delen fra Ny Caledonien. Arsennikkel, NiAs, heksagonal, men Krystaller er sjældne. Ingen Spaltelighed. H. 5, Vf. 7,5. Metalglans, lys kobberrød Far- ve, sort Streg. Smelter for Blæserør under Udvikling af Arsen- dampe; efter Arsenets Udblæsning Nikkelreaktion. Findes ikke særlig udbredt paa Malmgange, f. Eks. i Erzegebirge. De fire Mineraler, Zinkblende, Pentlandit, Magnetkis og Arsen- nikkel, hører til samme isodimorfe Gruppe, som dels krystalliserer regulært og dels heksagonalt; enkelte Forbindelser, f. Eks. ZnS, kan krystallisere i begge Former. Af Metaller kan foruden de nævnte, Zn, Fe, Ni, indgaa Mn, Cd, Ca. Svovlkis (Pyrit), FeS2, krystalliserer regulært-penfagon- dodekaedrisk (Eks. Fig. 28); ofte findes Tærninger med hver af Fladerne stribet i 1 Retning og ofte forekommer Tærningoktaedre. Ingen Spaltelighed. H.6, Vf.5. Metalglans, Farven messinggul, Stregen sort. S. er ikke magnetisk før Ophedning; for Blæserøret afgiver den rigelig SO2 og kan endogsaa en kort Tid brænde af sig selv; efter Afkøling faas en stærk magnetisk Kugle. S. er ikke