Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
I meget smaa Mængder er den fundet i Alunskiferen paa Born-
holm; noget mere findes i Kryoliten ved I vigtut. Zinkproduktionen
er omtrent 1 Million Tons, hvoraf Amerika leverer ca. 350000,
Tyskland 300000 og Belgien 200000; dog maa det bemærkes, at
disse Lande for en Del benytter fremmed Malm til deres Zink-
udsmeltning.
Magnet kis (Magnetopyrit) nærmest Fe^S^, krystalliserer
heksagonalt, men Krystaller er sjældne; undertiden findes ret
kraftig Spaltelighed i 1 Retning efter Basis. H. er 4, Vf. 4,5. Me-
talglans, Farven paa friske Brudflader broncegul, men bliver hur-
tig brun ved Anløbning; Stregen er sort. Magnetisk før Ophedning
og smelter let for Blæserør til en stærkt magnetisk Kugle under
Udvikling af SO3. Med Saltsyre udvikles SH2. Findes ret almin-
delig som Udskillelse i basiske Eruptivbjærgarter, f. Eks. i Norge,
Canada og i ringe Mængde paa Disko i Grønland; den har ingen
Værdi som Jærnmalm, men er undertiden nikkelholdig, idet den
er blandet med en beslægtet Forbindelse, P e n 11 a n d i t, (Fe,Ni) S.
Produktionen af Nikkel er ca. 30000 Tons aarlig, hvoraf de 20000
kommer fra Sudbury i Canada, Resten for største Delen fra Ny
Caledonien.
Arsennikkel, NiAs, heksagonal, men Krystaller er sjældne.
Ingen Spaltelighed. H. 5, Vf. 7,5. Metalglans, lys kobberrød Far-
ve, sort Streg. Smelter for Blæserør under Udvikling af Arsen-
dampe; efter Arsenets Udblæsning Nikkelreaktion. Findes ikke
særlig udbredt paa Malmgange, f. Eks. i Erzegebirge.
De fire Mineraler, Zinkblende, Pentlandit, Magnetkis og Arsen-
nikkel, hører til samme isodimorfe Gruppe, som dels krystalliserer
regulært og dels heksagonalt; enkelte Forbindelser, f. Eks. ZnS,
kan krystallisere i begge Former. Af Metaller kan foruden de
nævnte, Zn, Fe, Ni, indgaa Mn, Cd, Ca.
Svovlkis (Pyrit), FeS2, krystalliserer regulært-penfagon-
dodekaedrisk (Eks. Fig. 28); ofte findes Tærninger med hver af
Fladerne stribet i 1 Retning og ofte forekommer Tærningoktaedre.
Ingen Spaltelighed. H.6, Vf.5. Metalglans, Farven messinggul,
Stregen sort. S. er ikke magnetisk før Ophedning; for Blæserøret
afgiver den rigelig SO2 og kan endogsaa en kort Tid brænde af
sig selv; efter Afkøling faas en stærk magnetisk Kugle. S. er ikke