Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

88 opløselig i Saltsyre; den forvitrer let, hvorved dannes H2SO4, FeS04 og Brunjærnsten. S. er et meget udbredt Mineral, der i smaa Mængder findes i de fleste Bjærgarter og kan være dannet enten ad eruptiv Vej eller ved, at ] ær nopløsninger træffer sam- men med SH2-holdigt Vand. Her i Landet findes den særlig som Imprægnation i den bornholmske Alunskifer og som Konkretioner i Kridtformationens Bjærgarter. De større Svovlkismasser har Form af Linser eller Gange, der f. Eks. i Rio Tinto i Spanien er gennemsatte af Eruptiver, der her, som saa ofte ellers, maa an- tages at have medbragt Malmens Bestanddele fra Dybet. S. inde- holder ofte en ringe Mængde Kobber og undertiden en meget ringe Mængde Guld. Produktionen er henved 5000000 Tons aar- lig, hvoraf 3000000 fra Rio Tinto; den næststørste Produktion falder paa Norge med ca. 300000 Tons (Hovedforekomsten er Sulitelma). S. anvendes først og fremmest til Svovlsyrefabrika- tionen; derefter udvindes ev. Kobber og Guld og Resten bruges til Jærnudsmeltning. Spejskobolt, CoAs2, med Ni og Fe i vekslende Mængder, krystalliserer som Svovlkis, og har ingen tydelig Spaltelighed. H. ca. 6, Vf. 6,5. Metalglans, tinhvid Farve og sort Streg. Ken- des, ligesom Koboltglans, ofte paa, at den er overtrukket med et lyserødt Pulver, den saakaldte Koboltblomst. Giver Arsenlugt og efter Ophedning en ofte ret stærkt magnetisk Kugle; efter Ud- blæsning af Arsenet faas Koboltreaktion. S. er en ret sjælden Koboltmalm, der forekommer paa Gange sammen med andre Co- og Ni-Malme. Koboltglans, CoSAs, med Ni og Fe i vekslende Mængder, er isomorft med foregaaende; stærk Tærningspaltelighed. H.5,5, Vf. 6. Metalglans; Farven rødlig sølvhvid, Stregen sort. Giver Arsen- og SO2-Lugt og en oftest svagt magnetisk Kugle; efter Udblæsning af Arsenet faas Koboltreaktion. Findes sammen med foregaaende og er en ret vigtig Koboltmalm, der brydes flere Ste- der f. Eks. i Norge og Tyskland og navnlig ved Cobalt i Kanada. Det meste Kobolt kommer dog fra Ny Caledonien og udvindes af et Ilte af Co og Mn, det saakaldte Jordkobolt. Straalkis (Markasit), FeS2, krystalliserer rombisk, men er i ikke-krystalliseret Tilstand meget vanskeligt at kende fra Svovl-