H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CXVIII R- MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND ____. ------------------------------— ---------------—-----■ - H.C.ØRSTED OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT 1 1829 modnedes den største og betydningsfuldeste Frugt af Ørsteds Arbejde for den naturvidenskabelige Undervisning i Dan- mark, idet den polytekniske Læreanstalt stiftedes ved kongeligt Re- skript af 27de Januar i det nævnte Aar. Denne Begivenhed kom som en Konsekvens af en ca. 25aarig Virksomhed fra Ørsteds Side. Vi har i det foregaaende set, hvorledes Fysik og Kemi i Ørsteds Ungdom kun betragtedes som Hjælpevidenskaber for det medicinske Studium og doceredes af det medicinske Fakultets Professorer, ind- til Ørsted, efterat nogen Spænding var løst, overtog Undervisningen som Adjunkt uden Gage, hvorledes dernæst den Lykke, hans Fore- læsninger gjorde, førte til, at han 1806 fik et extraordinært Profes- sorat, der først 11 Aar senere blev ordinært, saa at Fagene først da blev repræsenterede i Konsistorium. Vi har fulgt hans lange, utrættelige og uegennyttige Virksomhed med at skabe en fysisk Samling, og vi har set, hvorledes han paa Bekostning af egen Fordel skaffede den betryggende og passende Lokale samtidig med, at han fik oprettet det første brugelige ke- miske Laboratorium under Universitetet og dertil fik knyttet Zeise, der gjorde dansk kemisl< Videnskab Ære. Efterat saaledes Universitetsundervisningen var kommen under betryggende Former, saa vi ham — paa Højden af sin videnskabe- lige Berømmelse — stifte Selskabet for Naturlærens Udbredelse for gennem dette dels at udnytte Naturvidenskabernes almendannende Evne og dels at fremme deres tekniske Anvendelser. Den polytekniske Læreanstalts Oprettelse. I Selskabet for Naturlærens Udbredelse var »Næringsbruge- rens« tekniske Uddannelse saavel et Formaal som et Diskussions- emne; et af Bestyrelsesmedlemmerne, Professor ved Kunstakade- miet Ursin, tog da i Novbr. 1827 et praktisk Skridt i denne Retning ved at indsende et Forslag til Kongen om Oprettelsen af en Skole, der yderligere skulde tage Arbejdet op paa dette Felt. Skolen var bestemt for, »deels Embedsmændene af Krigsstanden eller de civile Fag, hvori kræves fortrinlig practisk Duelighed, deels for Borgere, der danne sig for Fabriksvæsenet eller Maskinfaget«.1 1 Ursins Forslag findes i Rigsarkivet i »Universitets Direktionens Forestillinger« Nr. 1155 det er dateret 26/11 1827.