H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
H. C. ØRSTED OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT
CXIX
Undervisningen skulde dels være praktisk, dels teoretisk med
Hovedvægten paa det første. Til Skolen skulde der knyttes saavel
et Maskinværksted som et Laboratorium. Den praktiske Undervis-
ning skulde lægge Beslag paa 6 Timer hver Dag, Kemi og Mate-
matik paa to Timer dagligt; hertil skulde føjes en Time Forelæsning
8—9 Aften i Vinterhalvaaret over teknologiske Emner. Eleverne
skulde indtræde i Skolen efter Konfirmationen, skulde kunne læse,
skrive og regne, samt have lidt Kendskab til tysk, ligesom Elever
med tysk Modersmaal skulde kunne forstaa og læse dansk; desuden
burde de helst have lært et Haandværk. Skolen skulde bestaa ved
Elevernes Betaling og ved frivillige Gaver, og den skulde ledes af
en privat Bestyrelse.
Ursins Skrivelse sendtes gennem Universitetsdirektionen til Kon-
sistorium, der overlod til en Kommission, bestaaende af Ørsted,
Zeise, Thune og u. Schmidten, at afgive Betænkning om Sagen. Ør-
sted blev primus motor i denne Kommission, idet alle Udkast til
Betænkninger og Skrivelser, denne Sag vedrørende, er skrevne med
hans Haand.1
Den 21de Februar 1828 sendte Ørsted et Udkast til Betænkning
til de øvrige Medlemmer, og d. 29de Marts afgaves denne til Kon-
sistorium. Om det tilsendte Forslag udtales det, at Professor Ursin
har tænkt sig en egentlig Haandværkerskole, som vilde være en i
sig selv meget nyttig Indretning; men Kongen har ved at sende
Forslaget til Universitetet vist, at han vil en mere omfattende An-
stalt, hvori Embedsmænd saavel af Civil- som Militær-Etaten kunde
dannes, og hvortil ogsaa Fabrikanter og Haandværkere kunde ty.
»Selv om vi ikke troede os paa denne Maade veiledede, vilde vi dog
holde det for vor Pligt at tilkjendegive, at Professor Ursins Plan
synes os for indskrænket.« Næringsbrugsskolerne er ganske vist
ikke uden Nytte, men Erfaringen har viist, at kun »en temmelig høi
Grad af Grundighed kan føre til en stor og sikker Brug af Natur-
videnskaberne, og til denne høiere Indsigt naaer man ikke uden
betydelig Forberedelse og en vedholdende Studering«.2
Ørsted griber da Lejligheden til at foreslaa Oprettelsen af en
polyteknisk Skole, der skal meddele »en saadan høiere Dannelse
og Indsigt, at de som derfra udgaaer ere brugbare eller lettere end
andre kunne gjøre sig brugbare til alle de Foretagender, hvorved
man gør Anvendelse af Naturens Kræfter og Frembringelser«. Han
1De findes i den polytekniske Læreanstalts Arkiv (= P. L. A.). 2 P L. A. 1828. Nr. 1.