H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CXX K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND følger den Tankegang, hvis Rigtighed han hævdede i 1813, at »Che- mikerne og Physikerne virkeligen have Ret, naar de paastaae, at deres Videnskab har en saa vigtig Indflydelse paa Statens Velfærd«,1 og at det derfor er rimeligt, at Staten bærer de Udgifter, som kræves til Opretholdelse af en Skole, der netop skal grundlægge og fremme denne Indflydelse. Det gælder tillige om baade direkte og indirekte at indprente Almenheden det nye Dannelsesgrundlags Retydning i Samfundet; derfor bør den nye Læreanstalt forbindes med Univer- sitetet, der fra gammel Tid er anerkendt som Udgangssted for den højere Dannelse og som Embedsmandsskolen. Forbindelsen skal markeres ved, at de to Uddannelsesanstalter stilles sideordnede under en fælles Direktion, men uden Fællesskab i Detailstyrelsen. Det foreslaas, at denne for den ny Læreanstalt »besørges af Lærerne som et underordnet Kollegium, hvorved det maatte henstilles til høiere Overveielse, om een af dem skulde bestandigt staa i Spidsen som Directeur, eller om Læreanstaltens Rectorat skulde afvexle mellem Lærerne«. Det betones, at det ikke anses for ønskeligt, »at Nogen, der ikke er Lærer, indlemmes i denne Bestyrelse .... Vi ere af den Mening, at Saadanne aldrig saa fuldkomment trænge ind i alle Læreanstaltens Egenheder som Lærerne selv, hvis Foretagender iøvrigt ville finde Kontrol nok i vedkommende overordnede Kol- legium«. Zeise foreslaar endvidere, at Uddannelsen slutter med en Examen i Niveau med den teologiske og juridiske, »da man ellers ikke tør haabe, at en Læreanstalt som den omhandlede vil blive ordentlig benyttet«. Man tænkte sig, at Examen skulde give Adgang til Embeds- stillinger, hvor fysiske og matematiske Indsigter var fornødne, men tillige ventede man, at en Del af de Mænd, som havde fuldendt Uddannelsen, vilde søge over i ledende Stillinger i tekniske Virk- somheder. For at opnaa et passende højt Maal ved den afsluttende Examen, hvortil Rettigheder skulde knyttes, maatte Adgangsbetin- gelserne til Læreanstalten være af en anden Art end til Ursins paa- tænkte Haandværkerskole. Mens denne skulde staa aaben for kon- firmerede Drenge, der kunde læse, skrive og regne og skulde have lidt Kendskab til Tysk, skulde Adgangen til den polytekniske Lære- anstalt kun ubetinget staa aaben for Studenter med 2den Examen og Officerer med Officersexamen; alle andre skulde underkaste sig 1 Udg. III. Bd. S. 191.