H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CXXII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND baade Lokaler, Samlinger og Lærere, og man vidste paa For- haand, at Pengemidlerne til hele Indretningen vilde blive knappe; det fremgaar af Arkivernes Papirer, at det ogsaa paa disse Punk- ter var Ørsted, der fik Ideerne, stillede Forslagene og fik Sagen i Gænge. Det viste sig nu, hvilken overordentlig Betydning det havde, at Ørsted i 1824 havde afgivet Dele af sin Professorgaard til den fysiske Samling og det kemiske Laboratorium og havde faaet dette aner- kendt og indrettet som en selvstændig, til Universitetet knyttet, Institution. Ørsted kunde nemlig nu foreslaa, at saavel Professor- gaarden som Samlingen og Laboratoriet stilledes til Raadighed for den nye Skole, der saa i Fremtiden skulde overtage ogsaa Univer- sitetets Undervisning i de exakte Naturfag; han foreslog endvidere, at de øvrige Lokaler, som Læreanstalten skulde bruge, kunde anvises i en Universitetet tilhørende Professorgaard i St. Pederstræde, der sluttede sig nær til de andre Bygninger. Universitetet maatte blot holdes skadesløs for en Huslejeportion til den Professor, der havde Ret til at bebo Gaarden. Paa en forholdsvis let og billig Maade lø- stes dermed Spørgsmaalet om Lokaler og om væsentlige Dele af de for Undervisningen fornødne Samlinger; tilbage stod Spørgs- maalet om de Pengemidler, der skulde anvendes; der maatte kræ- ves en Sum en Gang for alle og en aarlig Sum til Driften. Den 19de Juli 1828 kom der en kongelig Resolution, som bifaldt disse Planer, og som udbad sig, at et detailleret Forslag angaaende de Pengemidler, der skulde bruges, og angaaende Læreanstaltens Indretning i det Hele maatte blive udarbejdet af de kommitterede Professorer og Professor Ursin; senere tiltraadte Lektor Forch- hammer Kommissionen. Hermed var da, som det siges af Steen i »den polytekniske Læreanstalts Historie«,1 Ursins oprindelige For- slag forsvundet, som et Frøkorn, der har spiret og givet en ny Plante Liv. Allerede i August var den nye Betænkning færdig. Dens Ind- hold var i Hovedsagen som den forriges, men den indeholdt tillige det forlangte Overslag over Omkostningerne, dels de aarlige til Driften, dels de øjeblikkelige til Starten; de første var kalkulerede til 5300 Rbd., de sidste til 17000 Rbd.; disse Penge skulde hoved- sagelig bruges til Forandring og Ombygning af de to Professor- 1 Adolph Steen: Den polytekniske Læreanstalts første Halvhundrede Aar [— Steen P. L H.] 1829—1879. S. 3.