H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG DEN POL YTEKNISKE LÆREANSTALT CXXIX sømmelse, som vi forhen vare nødte til at føre mod ham; men iøvrigt vedbliver han at være en meget utilfredsstillende Lærer. Det er langt fra, at vi ville beskylde ham for Mangel paa Kund- skaber; vi kunne ikke andet end bevidne, at han har en virkelig ualmindelig Lærdom i sit Fag, men hans Foredrag har Intet, hvor- ved det kunde gavne mere end Læsningen af det, han har ladet trykke. . . Fejlen ligger ikke nærmest i Foredragets Stil eller i Or- ganets Ufuldkommenhed, men snarere deri, at Foredraget er ube- sjælet, monotont og i alle Maader trættende At saa Faa af Lære- anstaltens Examinander studere Mechanik beroer vistnok for en Del herpaa. Sikkert havde han kunnet bøde noget paa sit Foredrags Mangler, hvis han ved sin øvrige Personlighed havde udøvet en gunstig Indflydelse paa sine Tilhørere; men dette er langtfra at være Tilfældet. Den Kjærlighed til Videnskaben, som en dygtig Mand, ogsaa uden Lærergaver, blot ved sin egen Begeistring for Faget, formaaer at opvække er fremmed for hans Behandlings- maade, som uophørligt viser hen paa de Fejl, som ere blevne be- gaaede af andre, og de Ufuldkommenheder, der endnu ere i vor Kundskab, uden med behørig Kjærlighed og Interesse at fremhæve de afgjorte og brugbare Sandheder. Vistnok skal hiin Kritik ikke forsømmes, men det maa underordnes det Positive. Den modsatte Fremgangsmaade er høist fordærvelig for Undervisningen og har blandt andet den Følge, at det Vigtige ikke fremtræder i sin Vigtig- hed men unddrages Opmærksomheden ved den vidtløftige Behand- ling af Smaating. Kort denne Negativitet er en Fjende af al praktisk Aand«.1 Dyssels Fag deltes mellem to, Wilkens og Hummel; den sidste var en dygtig Tegner, der foruden at være polyteknisk Kandidat i Mekanik var oplært paa Holmens Modelskole, og af hvem det der- for ventedes, at han kunde bidrage til at bringe en nærmere For- bindelse tilveje mellem Tegning og Maskinlære, end man hidtil havde kunnet opnaa. I Indstillingen angaaende hans Ansættelse skriver Ørsted: »Medundertegnede Ørsted lover at henvende sær- deles Opmærksomhed paa Gangen i hans Undervisning«.2 Ørsted bedømmer i det Hele Lærernes Værdi for Læreanstalten mere efter deres Lærerdygtighed og deres Kendskab til hele Undervisnings- omraadet end efter deres faglige videnskabelige Kvalifikationer; derfor vurderede han ikke Zeise højt som Lærer, og derfor hævdede 1 P.L. A. 1835. Nr. 36. Findes trykt: Steen; P. L. H. S. 15 o. O. ’ P. L. A. 1835. Nr. 48. Q