H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CXXX K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND
han, da der i 1847 skulde ansættes en Lærer i Matematik for Ke-
mikerne, at det skulde være Holten, der havde mere Kendskab til
de Fag, hvortil Eleverne skulde anvende Matematiken, end Kon-
kurrenten Steen, der var Matematiker. Dette hans Standpunkt frem-
kaldte skarp Kritik fra Kolleger i Bestyrelsen og ogsaa offentlige
Angreb.
Hans Fordringer til Lærerne var i Almindelighed store; som
oftest honorerede de disse, besjælede saavel af samme uegennyttige
Ønske om at tjene Almenvellet, som Ørsted selv lagde for Dagen,
som af personligt Venskab for denne. Vi har set, hvorledes de tog
sig af Eleverne til Adgangsexamen, og samme Beredvillighed til at
fremme Læreanstaltens Vel viser sig paa andre Omraader; blandt
mange Tegn derpaa vælger vi følgende: Universitetsdirektionen
sendte i 1830 Læreanstalten et Forslag, der gik ud paa, at Guld-
smedemestrene, før de nedsatte sig, skulde aflægge en Prøve paa
at legere og probere de ædle Metaller, og at denne Prøves Af-
holdelse skulde overdrages til Bestyrelsen og særlig til de tvende
Lærere i Kemi, samt at disse tillige skulde udgøre en Autoritet,
hvortil Klager over Guardeinens Prøver kunde indankes. Svaret
herpaa lød: »Vi ere af den Mening, at Læreanstalten ved at paa-
tage sig disse Forretninger vil udvide sin Virksomhed paa en for
det Offentlige nyttig Maade, og at altsaa Bestyrelsen paa ingen
Maade bør unddrage sig dem.«
Det blev i det Hele ikke blot Undervisningen, der lagde Beslag
paa Lærernes Tid, men meget Arbejde af anden Art strømmede
efterhaanden ind til dem, det meste i Form af Betænkningssager
og Krav om Undersøgelser af teknisk Art. Det viste sig efter faa
Aars Forløb, at man maatte indskrænke sig til at foretage saadanne
for offentlige Institutioner; da der saaledes i 1832 forespurgtes i
Anledning af en retslig Strid, om den Skade, Bøgen fra et Brænderi
foraarsagede paa et Naboblegeri, kunde forebygges, svarede Be-
styrelsen: »Vi maa i alle Tilfælde følge den Grundsætning ikke at
anvende den os ved saa mange Embedspligter allerede meget ind-
skrænkede Tid paa at udarbeide Responsa til Brug i Retsstridig-
heder, uden at de enten ere forlangte af offentlige Autoriteter, eller
at vi selv indsee dermed at stifte nogen vigtig Nytte«.1
Begreberne Embedspligt og Embedsed omfattedes med stor
Respekt. Da saaledes en Gang i 1842 Retterne i Hertugdømmerne
1 P. L. A. 1833. No. 19.