H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CXXX K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND han, da der i 1847 skulde ansættes en Lærer i Matematik for Ke- mikerne, at det skulde være Holten, der havde mere Kendskab til de Fag, hvortil Eleverne skulde anvende Matematiken, end Kon- kurrenten Steen, der var Matematiker. Dette hans Standpunkt frem- kaldte skarp Kritik fra Kolleger i Bestyrelsen og ogsaa offentlige Angreb. Hans Fordringer til Lærerne var i Almindelighed store; som oftest honorerede de disse, besjælede saavel af samme uegennyttige Ønske om at tjene Almenvellet, som Ørsted selv lagde for Dagen, som af personligt Venskab for denne. Vi har set, hvorledes de tog sig af Eleverne til Adgangsexamen, og samme Beredvillighed til at fremme Læreanstaltens Vel viser sig paa andre Omraader; blandt mange Tegn derpaa vælger vi følgende: Universitetsdirektionen sendte i 1830 Læreanstalten et Forslag, der gik ud paa, at Guld- smedemestrene, før de nedsatte sig, skulde aflægge en Prøve paa at legere og probere de ædle Metaller, og at denne Prøves Af- holdelse skulde overdrages til Bestyrelsen og særlig til de tvende Lærere i Kemi, samt at disse tillige skulde udgøre en Autoritet, hvortil Klager over Guardeinens Prøver kunde indankes. Svaret herpaa lød: »Vi ere af den Mening, at Læreanstalten ved at paa- tage sig disse Forretninger vil udvide sin Virksomhed paa en for det Offentlige nyttig Maade, og at altsaa Bestyrelsen paa ingen Maade bør unddrage sig dem.« Det blev i det Hele ikke blot Undervisningen, der lagde Beslag paa Lærernes Tid, men meget Arbejde af anden Art strømmede efterhaanden ind til dem, det meste i Form af Betænkningssager og Krav om Undersøgelser af teknisk Art. Det viste sig efter faa Aars Forløb, at man maatte indskrænke sig til at foretage saadanne for offentlige Institutioner; da der saaledes i 1832 forespurgtes i Anledning af en retslig Strid, om den Skade, Bøgen fra et Brænderi foraarsagede paa et Naboblegeri, kunde forebygges, svarede Be- styrelsen: »Vi maa i alle Tilfælde følge den Grundsætning ikke at anvende den os ved saa mange Embedspligter allerede meget ind- skrænkede Tid paa at udarbeide Responsa til Brug i Retsstridig- heder, uden at de enten ere forlangte af offentlige Autoriteter, eller at vi selv indsee dermed at stifte nogen vigtig Nytte«.1 Begreberne Embedspligt og Embedsed omfattedes med stor Respekt. Da saaledes en Gang i 1842 Retterne i Hertugdømmerne 1 P. L. A. 1833. No. 19.