H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG DEN POLYTEKNISKE LÆREA NSTALT CXXXI havde betvivlet, at Bestyrelsens Erklæringer over Toldsager havde Embedsautoritet, fordi det ikke ved den polytekniske Læreanstalts Reglement var paalagt den at afgive saadanne Betænkninger, svarer Ørsted, at Erklæringerne er behandlede som Embedssager »og holdt vi os ved vor Embedsed bundne til at behandle dem med samme Omhu som umiddelbart befalede Sager«. Han gør dog tillige op- mærksom paa, at Sagernes Antal er i stærk Stigen, og hvis Be- handlingen paalægges Bestyrelsen som Embedspligt, bør der gives Vederlag for dem. Det er i det Hele meget knapt med Penge baade til Lærerne og til Læieanstalten. Ørsted kunde i 1849 paa en Henvendelse fra det nystiftede polytekniske Samfund med Rette svare, at han takker for de smukke Ord, der er henvendt til ham om Læreanstalten, og at han glæder sig over den gavnlige Virksomhed, som denne har udøvet til Trods for »de ringe Midler, som vare tilstaaede den; hvilke vi holde for langt ringere end dem, der er blevne tilstaaede til Anlæget og Drivten af nogen anden polyteknisk Læreanstalt med et lige saa omfattende Formaal«.1 Til Trods for det store Arbejde, der paahvilede Lærerne, var de meget slet betalte. Synspunktet for deres Gagering træder tydeligt frem i en Skrivelse fra Ørsted i 1840; den er fremkommet ved, at Lektor i Teknologien, Witkens, der havde en Gage paa 400 Rdr., havde ansøgt Finansdeputationen om et Gagetillæg, og denne havde da forespurgt Bestyrelsen, om Læreanstalten kunde give dette. Ørsted svarer, at det er umuligt: »Det vil ikke uden en meget stor Forøgelse i Læreanstaltens Ind- tægter være muligt, at skaffe Gager, hvoraf Lærerne uden andre Indtægter kunne leve. ... Har altsaa en Lærer ikke nok til at leve af, maa vi paa det bedste anbefale ham til at erholde Forretninger og Indtægter andetsteds; og det kunne vi saa meget mere gjøre med Hensyn paa Lector Wilkens, da hans Arbeidsomhed, hans Orden i Forretninger, og hans maadeholdne Fordringer paa Livets Goder, gjøre ham brugbar i adskillige Forretninger«.2 Altsaa Syns- punktet er: Lærerstillingerne ved Læreanstalten er ikke beregnede til at være fuldt Erhverv. Ørsteds Betragtningsmaade af hele Forholdet viser sig i en Ytring til Ramus i Anledning af en Fordring om Gageforhøjelse i 1845: »Jeg har tænkt mig at vi alle bære denne Byrde, fordi vi saae, 1 P.L. A. 1849. No. 7. 2 P. L. A. 1840. No. 39.