ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
CXXXII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND at Læreanstalten for Tiden vilde opløses, om vi forlangte én til vore Arbeider svarende Løn«.1 Man ser, hvorledes den samme Tankegang behersker Ørsted i hans høje Alder som i hans Ungdoms og Manddoms Dage; det er den samme Mand, der taler her, som i sine unge Dage foretrak at blive Adjunkt ved Universitetet uden Gage fremfor at faa en vel- lønnet teknisk Stilling, og som i sin Manddom efter at have vundet Verdensry ved en videnskabelig Opdagelse gav sin Tid og sit Ar- bejde til Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Han viser tilmed den samme Nøjsomhed overfor ydre Hjælpemidler, som da han i lejede Lokaler føjede Led for Led til den fysiske Samling, indtil den havde voxet sig stor nok til at blive en værdig kongelig Gave til Universitetet, og den samme Nøjsomhed blev hans Kolleger nødt til at udvise. Laboratorierne havde saaledes ordentlig Plads til 34, men i Fyrrerne havde Lærerne gjort Udveje til, at omtrent 100 kunde arbejde der i et Halvaar;2 tilmed var Rummene elendige, uden Ventilation og uden Stinkskabe. Hverken den fysiske Samling eller Modelsamlingen havde saa megen Plads, at det anskatfede kunde udnyttes. I Tegnestuerne var der Plads til 29 med behørigt Lys og Rum; ved at indskrænke Fordringerne hertil var man kommen op til at tilstede Adgang til 80, og saaledes overalt; selv hver Pengesum, som var absolut nødvendig, var vanskelig at faa og krævede Udarbejdelsen af mange og lange Erklæringer. Ørsted var trænet i denne Art af Besværligheder, men der var en anden blandt Lærerpersonalet, hvem det meget Arbejde nedbrød, og for hvem det videnskabelige Arbejde betød saa meget, at Konflikten mellem de Krav, dette stillede til ham, og de, som hans Embeds- stillinger medførte, ødelagde hans Nerver. Dette førte til en fler- aarig vanskelig Periode, hvor det udmærkede, næsten sønlige For- hold, hvori han fra Ungdommen havde staaet til Ørsted, led Skade. Manden var Zeise. Zeise havde fra 1806 boet flere Aar i Ørsteds Hus, mens han for- beredte sig til de første akademiske Examina; han havde dernæst studeret Kemi og Fysik under Ørsteds Vejledning, og havde ved dennes Indflydelse faaet saavel Laboratorium som Lærerplads under Universitetet. Han var fulgt med til den polytekniske Lære- anstalt ved dennes Oprettelse, men vedblev at være Universitets- professor, saa at de af Universitetets Elever, der havde Kemi til 1 P. L. A. 1845 No. 142. 2 Steen: P. L. H S. 31.