H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CXXXII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND
at Læreanstalten for Tiden vilde opløses, om vi forlangte én til vore
Arbeider svarende Løn«.1
Man ser, hvorledes den samme Tankegang behersker Ørsted i
hans høje Alder som i hans Ungdoms og Manddoms Dage; det er
den samme Mand, der taler her, som i sine unge Dage foretrak at
blive Adjunkt ved Universitetet uden Gage fremfor at faa en vel-
lønnet teknisk Stilling, og som i sin Manddom efter at have vundet
Verdensry ved en videnskabelig Opdagelse gav sin Tid og sit Ar-
bejde til Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Han viser tilmed
den samme Nøjsomhed overfor ydre Hjælpemidler, som da han
i lejede Lokaler føjede Led for Led til den fysiske Samling, indtil
den havde voxet sig stor nok til at blive en værdig kongelig Gave
til Universitetet, og den samme Nøjsomhed blev hans Kolleger nødt
til at udvise. Laboratorierne havde saaledes ordentlig Plads til 34,
men i Fyrrerne havde Lærerne gjort Udveje til, at omtrent 100
kunde arbejde der i et Halvaar;2 tilmed var Rummene elendige,
uden Ventilation og uden Stinkskabe. Hverken den fysiske Samling
eller Modelsamlingen havde saa megen Plads, at det anskatfede
kunde udnyttes. I Tegnestuerne var der Plads til 29 med behørigt
Lys og Rum; ved at indskrænke Fordringerne hertil var man
kommen op til at tilstede Adgang til 80, og saaledes overalt; selv
hver Pengesum, som var absolut nødvendig, var vanskelig at faa
og krævede Udarbejdelsen af mange og lange Erklæringer. Ørsted
var trænet i denne Art af Besværligheder, men der var en anden
blandt Lærerpersonalet, hvem det meget Arbejde nedbrød, og for
hvem det videnskabelige Arbejde betød saa meget, at Konflikten
mellem de Krav, dette stillede til ham, og de, som hans Embeds-
stillinger medførte, ødelagde hans Nerver. Dette førte til en fler-
aarig vanskelig Periode, hvor det udmærkede, næsten sønlige For-
hold, hvori han fra Ungdommen havde staaet til Ørsted, led Skade.
Manden var Zeise.
Zeise havde fra 1806 boet flere Aar i Ørsteds Hus, mens han for-
beredte sig til de første akademiske Examina; han havde dernæst
studeret Kemi og Fysik under Ørsteds Vejledning, og havde ved
dennes Indflydelse faaet saavel Laboratorium som Lærerplads
under Universitetet. Han var fulgt med til den polytekniske Lære-
anstalt ved dennes Oprettelse, men vedblev at være Universitets-
professor, saa at de af Universitetets Elever, der havde Kemi til
1 P. L. A. 1845 No. 142.
2 Steen: P. L. H S. 31.