ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
H. C. ØRSTED OG DEN POL YTEKNISKE LÆREANSTALT CXXXIII Fag, skulde kunne benytte hans Laboratorium; tillige var Farma- cevternes Uddannelse i Kemi bleven knyttet dertil fra 1828. Efter kun at have haft faa Elever fik Zeise fra 1829 en ret omfattende Undervisning i Laboratoriet og tillige andet Arbejde ved Lære- anstalten, og det viste sig efter faa Aars Forløb, at hans nervøse Konstitution var for svag til at bære dette; allerede fra 1834 maatte han ofte forsømme sit Arbejde og med kort Varsel faa en Stedfor- træder ved Examen. I Foraaret 1836 skrev han f. Ex. til Ørsted og bad ham udvirke, at Scharling maatte overtage en Del af hans Ar- bejde ved den forestaaende Examen, da han havde været syg i 2 å 3 Maaneder. Hans Brev er formet som en Art Ansøgning. Han stiler den til Ørsted og skriver: »Jeg henvender mig ved denne Lei- lighed til deres Højvelbaarenhed, saaledes som jeg stedse har gjort, med den fulde Fortrøstning, at De nu, som hidtil, vil sørge for mig som en Fader.«1 Han tilbyder selv at betale 500 Rbd. for at faa sit Arbejde udført, thi »at forlange, at Læreanstalten, foruden at ud- rede Løn til sine Lærere tillige skulde betale andre Docenter under Lærernes Sygdom vilde være ubeskedent, og kunde saaledes ikke stemme med mine Begreber.« Ørsted raadførte sig derefter med Zeises Læge, Professor Jacobson, der mente, at det var nødvendigt, at hans Arbejde formindskedes, og det skete da. I 1837 indgik der en ny Ansøgning fra Zeise til Universitetsdirektionen om at faa Scharling til Vikar i Vinterhalvaaret. Betalingen herfor skulde erlægges af Læreanstaltens Gagebesparelsesfond. I det følgende Aar maa der have rejst sig en for Ørsted ubeha- gelig Opinion, der øjensynligt gik ud paa, at han skulde søge at be- gunstige Scharling, der var bleven hans Svigersøn, paa Zeises Be- kostning. I en Skrivelse til Zeises Læge, Professor Jacobson, afviser Ørsted værdigt denne Insinuation og gør Rede for sit Forhold til Zeise. Det er retfærdigt nu at offentliggøre hans egne Udtalelser om Sagen, da den efter sit videre Forløb gav Anledning til en heftig og hyppigt gentagen Beskyldning for Nepotisme.2 Skrivelsen viser, at Ørsted har raadet Zeise til at opgive sin Undervisning ved Lære- anstalten og beholde sin Universitetsstilling, dog uden Forpligtelse ----------------------------——————— 1 P. L. A. 1836. No. 33. 2 Fr. Barfod omtaler denne Beskyldning i en Levnetsskildring af H. C. Ørsted i »Skandina- visk Folkekalender< 1845. S. 3—16. Han siger først, at han ikke vil udtale sig om »Grund eller Ugrund< til Beskyldningen, men tilføjer dernæst i en Note: »Den samme Mand, der 1840 vir- kede for sin Svigersøn Scharling, virkede 20 Aar tidligere paa samme Maade for Forchhammer, der hverken var eller blev hans Svigersøn.«