H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
H. C. ØRSTED OG DEN POL YTEKNISKE LÆREANSTALT
CXXXIII
Fag, skulde kunne benytte hans Laboratorium; tillige var Farma-
cevternes Uddannelse i Kemi bleven knyttet dertil fra 1828. Efter
kun at have haft faa Elever fik Zeise fra 1829 en ret omfattende
Undervisning i Laboratoriet og tillige andet Arbejde ved Lære-
anstalten, og det viste sig efter faa Aars Forløb, at hans nervøse
Konstitution var for svag til at bære dette; allerede fra 1834 maatte
han ofte forsømme sit Arbejde og med kort Varsel faa en Stedfor-
træder ved Examen. I Foraaret 1836 skrev han f. Ex. til Ørsted og
bad ham udvirke, at Scharling maatte overtage en Del af hans Ar-
bejde ved den forestaaende Examen, da han havde været syg i
2 å 3 Maaneder. Hans Brev er formet som en Art Ansøgning. Han
stiler den til Ørsted og skriver: »Jeg henvender mig ved denne Lei-
lighed til deres Højvelbaarenhed, saaledes som jeg stedse har gjort,
med den fulde Fortrøstning, at De nu, som hidtil, vil sørge for mig
som en Fader.«1 Han tilbyder selv at betale 500 Rbd. for at faa sit
Arbejde udført, thi »at forlange, at Læreanstalten, foruden at ud-
rede Løn til sine Lærere tillige skulde betale andre Docenter under
Lærernes Sygdom vilde være ubeskedent, og kunde saaledes ikke
stemme med mine Begreber.« Ørsted raadførte sig derefter med
Zeises Læge, Professor Jacobson, der mente, at det var nødvendigt,
at hans Arbejde formindskedes, og det skete da. I 1837 indgik der
en ny Ansøgning fra Zeise til Universitetsdirektionen om at faa
Scharling til Vikar i Vinterhalvaaret. Betalingen herfor skulde
erlægges af Læreanstaltens Gagebesparelsesfond.
I det følgende Aar maa der have rejst sig en for Ørsted ubeha-
gelig Opinion, der øjensynligt gik ud paa, at han skulde søge at be-
gunstige Scharling, der var bleven hans Svigersøn, paa Zeises Be-
kostning. I en Skrivelse til Zeises Læge, Professor Jacobson, afviser
Ørsted værdigt denne Insinuation og gør Rede for sit Forhold til
Zeise. Det er retfærdigt nu at offentliggøre hans egne Udtalelser om
Sagen, da den efter sit videre Forløb gav Anledning til en heftig
og hyppigt gentagen Beskyldning for Nepotisme.2 Skrivelsen viser,
at Ørsted har raadet Zeise til at opgive sin Undervisning ved Lære-
anstalten og beholde sin Universitetsstilling, dog uden Forpligtelse
----------------------------———————
1 P. L. A. 1836. No. 33.
2 Fr. Barfod omtaler denne Beskyldning i en Levnetsskildring af H. C. Ørsted i »Skandina-
visk Folkekalender< 1845. S. 3—16. Han siger først, at han ikke vil udtale sig om »Grund eller
Ugrund< til Beskyldningen, men tilføjer dernæst i en Note: »Den samme Mand, der 1840 vir-
kede for sin Svigersøn Scharling, virkede 20 Aar tidligere paa samme Maade for Forchhammer,
der hverken var eller blev hans Svigersøn.«