H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CXXXIV K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND til at meddele nogen Laboratorieundervisning; i hele sin Form er den karakteristisk for Ørsted:1 »De faaer herved et temmelig formeligt Svar og overalt frem- viseligt Svar paa Deres fortrolige Meddelelse angaaende Professor Zeises Anliggender. Grunden til denne min Fremgangsmaade ligger deri, at jeg fra flere Sider erfarer at vor Ven har talt om Sagen til saa Mange, som atter have omtalt den videre, at den ordentligt er bleven Gjenstand for Rygter. Det forstaar jeg, at han maatte frem- stille Sagen saaledes som han seer den; og det er naturligt at han ikke let har faaet den foredraget fuldstændigt, og endnu mindre at den af dem, som modtage Meddelelserne er bleven rigtigt og fuldstændigt opfattet. Jeg er langt fra at tage dette ilde op, eller at ansee dette som et Beviis paa Mangel af Venskab fra Zeises Side; jeg er tverimod vis paa hans venskabelige Sindelag mod mig; men efter det Skeete er nu en omstændelig Udvikling af Sagen nød- vendig. Jeg maa endog ønske at Professor Zeise viser nærværende Skrivelse til dem, som han vil tage paa Raad om denne Sag: lige- som jeg ogsaa forbeholder mig at vise den til de Mænd med hvem jeg veed han har talt derom, eller til hvem derom er blevet talt paa hans Vegne. Først maa jeg bemærke, at de Mænd, som have talt til mig om dette Anliggende, synes at have befundet sig i den Misforstaaelse, at jeg uopfordret skulde have givet Zeise mit Raad, da det dog er ham som har forlangt det. Jeg har været langt fra strax at give efter for dette Forlangende; men har adskillige Maaneder igjennem raadet ham til at see Tiden an. Først da lian med en Art af Fortvivlelse forlangte et afgjørende Raad, og Sagen heller ikke mere syntes mig at taale Opsættelse, gav jeg ham det ligesaa uforbeholdent, som jeg tænkte mig det. Jeg tilsidesatte derved den Klogskabsregel, der bød mig under ingen Betingelse her at give Raad; men det tør jeg sige, at jeg gav det saaledes, som jeg ønskede det fulgt med Hensyn paa mig selv, hvis jeg blev uskikket til Lærerforretninger, men endnu beholdt Udsigt til at udrette noget som Videnskabsmand. Jeg lod mig herved lede af den Betragtning, at Zeise uomtvisteligt har udmærket sig langt mere som chemisk Undersøger end som Lærer eller Veileder i de experimentale Øvelser. Det var derfor min Mening, at dersom hans Livsvirksomhed kunde sikkres som 1 P. L. A. 1838. No. 119.