H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
H. C. ØRSTED OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT
CXXXV
Videnskabsmand, maatte han være glad ved at befries fra Forret-
ninger, som alle ere enige om at finde stridende mod hans Sinds-
forfatning, og, som jeg ved mange Leiligheder troede at have be-
mærket, viikede ugunstigt paa hans Sundhed: Jeg var sandelig
aldeles ikke bange for, at dette Raad skulde være ugunstigt for ham;
men jeg frygtede meget mere for, at en saa gunstig Stilling ikke
vilde lade sig opnaae, hvorfor jeg dog af alle Kræfter vilde arbeide«.1
Han gør dernæst udførligt Rede for, at Zeises Helbred siden
1834 har været saa vaklende, at det har været til stor Skade for hans
Undervisning. Folk udenfor Læreanstalten har intet faaet at vide
om disse Vanskeligheder, »men dette kan umuligt formindske
Læreanstaltens billige Fordring til at se Tilstanden endt.« Den
største Vanskelighed ved at skille Zeises Universitetsvirksomhed
fra den, der er knyttet til Læreanstalten, er Laboratoriet; dette maa
Læreanstaltens Lærer beholde alene, da det er for lille til to; desuden
selv om Pladsen tillod, at to Professorer virkede der, vilde en
saadan Ordning af en anden Grund blive uholdbar; en af de to
maatte regere. »Men at sætte nogen for bestandigt under en
Mand, paa hvis Sind hans Sygelighed har en saa uberegnelig Ind-
flydelse, vil vist ingen finde raadeligt.« Universitetet bør da leje
et Lokale til et Laboratorium til Zeise, saaledes som man indskræn-
kede sig til at gøre for Ørsted selv fra 1804—24. Da Laboratoriet
ikke skal bruges til Undervisning, behøver det kun at være lille,
og de Materialier, der skal bruges, kan faaes fra Læreanstaltens.
I April 1839 skriver Zeise i et Brev til sin »højtærede Ven og
Collega« Ørsted, at han atter er syg, ikke kan møde ved Examen
og anmoder om Vikar.
I Løbet af 1839 blev Sagen da taget op til Afgørelse, men den
blev anderledes end den Ordning, Ørsted havde tilraadet.2 Zeise
blev befriet for en Del af sit Arbejde; Forchhammer overtog en
Forelæsningsrække og fik derfor 75 Rdr. af Zeises Gage. Scharling
overtog en anden Forelæsningsrække samt alle Undersøgelser i
Anledning af Forespørgsler udefra; han fik derfor 200 Rdr. af
Zeises Gage; der blev desuden indrettet to Tagkamre til et Labora-
torium for ham, og det gamle Laboratorium, som Zeise beholdt,
skulde afstaa 200 Rdr. til det nyes Udgifter. Zeise beklagede sig
dernæst i en Skrivelse til Universitetsdirektionen over Ordningen;
1 P. L. A. 1838. No. 119.
2 P. L. A. 1839. No. 24, 29, 56.
8 P. L. A. 1839. N. 56.