ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
H. C. ØRSTED OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT CXXXV Videnskabsmand, maatte han være glad ved at befries fra Forret- ninger, som alle ere enige om at finde stridende mod hans Sinds- forfatning, og, som jeg ved mange Leiligheder troede at have be- mærket, viikede ugunstigt paa hans Sundhed: Jeg var sandelig aldeles ikke bange for, at dette Raad skulde være ugunstigt for ham; men jeg frygtede meget mere for, at en saa gunstig Stilling ikke vilde lade sig opnaae, hvorfor jeg dog af alle Kræfter vilde arbeide«.1 Han gør dernæst udførligt Rede for, at Zeises Helbred siden 1834 har været saa vaklende, at det har været til stor Skade for hans Undervisning. Folk udenfor Læreanstalten har intet faaet at vide om disse Vanskeligheder, »men dette kan umuligt formindske Læreanstaltens billige Fordring til at se Tilstanden endt.« Den største Vanskelighed ved at skille Zeises Universitetsvirksomhed fra den, der er knyttet til Læreanstalten, er Laboratoriet; dette maa Læreanstaltens Lærer beholde alene, da det er for lille til to; desuden selv om Pladsen tillod, at to Professorer virkede der, vilde en saadan Ordning af en anden Grund blive uholdbar; en af de to maatte regere. »Men at sætte nogen for bestandigt under en Mand, paa hvis Sind hans Sygelighed har en saa uberegnelig Ind- flydelse, vil vist ingen finde raadeligt.« Universitetet bør da leje et Lokale til et Laboratorium til Zeise, saaledes som man indskræn- kede sig til at gøre for Ørsted selv fra 1804—24. Da Laboratoriet ikke skal bruges til Undervisning, behøver det kun at være lille, og de Materialier, der skal bruges, kan faaes fra Læreanstaltens. I April 1839 skriver Zeise i et Brev til sin »højtærede Ven og Collega« Ørsted, at han atter er syg, ikke kan møde ved Examen og anmoder om Vikar. I Løbet af 1839 blev Sagen da taget op til Afgørelse, men den blev anderledes end den Ordning, Ørsted havde tilraadet.2 Zeise blev befriet for en Del af sit Arbejde; Forchhammer overtog en Forelæsningsrække og fik derfor 75 Rdr. af Zeises Gage. Scharling overtog en anden Forelæsningsrække samt alle Undersøgelser i Anledning af Forespørgsler udefra; han fik derfor 200 Rdr. af Zeises Gage; der blev desuden indrettet to Tagkamre til et Labora- torium for ham, og det gamle Laboratorium, som Zeise beholdt, skulde afstaa 200 Rdr. til det nyes Udgifter. Zeise beklagede sig dernæst i en Skrivelse til Universitetsdirektionen over Ordningen; 1 P. L. A. 1838. No. 119. 2 P. L. A. 1839. No. 24, 29, 56. 8 P. L. A. 1839. N. 56.