H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTEDS OPL YSNINGSSKRIFTER CLIII I Fortalen lover Ørsted »hvert Aar at udgive en kort Fremstil- ling af hvad, der siden er opdaget. Dette aarlige Tillæg skal blandt andre Fortrin for en sædvanlig Journal ogsaa have det, at den ganske indrettes med Hensyn paa de Forkundskaber, som kunne øses af Lærebogen«.4 Dette Løfte opfyldte han aldrig; som en Art Erstatning kan man betragte hans »Maanedsforelæsninger«, som han holdt lige til sin høje Alderdom, og hvori han for interesserede Tilhørere gjorde Rede for, hvad nyt og mærkeligt der kom frem paa Fysikens og Kemiens Omraader; en Del af disse Forelæsninger refereredes i forskellige Tidsskrifter1; endvidere tjente han det samme Formaal gennem Artikler2 i »Tidsskrift for Naturviden- skaberne«, som han udgav i Aarene 1820—24 sammen med Horne- mann og Reinhardt; det er karakteristisk for, hvor meget hans Navn betød, at Royal Societys store Katalog over naturvidenskabelig Literatur henviser til dette under Navnet »Ørsteds Tidsskrift«. Det indirekte Løfte om en Fortsættelse, der ligger i, at Bogen betegnes som »1ste Deel«, indfriedes heller ikke. Han gik strax i Gang med at udarbejde et Bind, der skulde behandle »Naturlærens chemiske Deel«, men mange Hindringer lagde sig i Vejen for Fuld- førelsen. Han skriver derom: »Saaledes standsede jeg ...........ikke blot ved de mange vigtige Opdagelser over de chemiske Forbindel- sers Talforhold, men ogsaa ved mine egne Bestræbelser, for at danne mig en klar Oversigt over de electriske og chemiske Kræfter, og især over Forholdet mellem Electricitet og Magnetisme. Efter at det var lykket mig, heri at finde nyt Lys, viste der sig mang- foldige forhen upaatænkte Opgaver, som bearbeidedes næsten i alle Lande, og hvorved der fremkom en Række af Opdagelser, der neppe tillod Tanken nogensteds at hvile«;3 ogsaa andre Ting end »Videnskabens uophørlige Fremskridt« traadte, efterhaanden som Aarene gik, hindrende i Vejen, dels hans experimentale Arbejder, dels andre, der »gik ud paa at sætte Naturlæren i Forbindelse med den almindelige Dannelse, f. Ex. Undersøgelser over det Skjønnes Physik, mit Digt Luftskibet o. s. v.«. Han tilføjer med Rette: »Til at fremme denne Forbindelse mellem Videnskaben og det aande- lige Liv sigter en væsentlig Deel af mine Bestræbelser«.4 1 F. Ex. i Ursins Magasin for Kunstnere og Haandværkere og i Archiv for Pharmacie. 2 Udg. III. Bd. S. 301, 330, 332, 335-36, 346, 348. 8 Fortale til H. C. Ørsted: Naturlærens mechaniske Deel. Kbhvn. 1844. S. III. 4 I. c. S. III—IV. T