H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CLIV K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND I 1820 udgav han dog en lille Hjælpebog for sine Tilhørere; den kaldes »Læresætninger af den nyere Chemie« og behandler først Elektricitetslæren, dernæst Sammenhængen mellem elektriske og kemiske Kræfter samt Varme og Lys ud fra de Synspunkter, han havde udviklet i sit Værk »Ansicht der chemischen Naturgesetze 1812«.1 Heftet slutter med »Chemiens Mathematik«, hvor de Grund- love fremsættes, som Atomteorien bygger paa. Dog vil Ørsted nø- digt bruge Ordet »Atom«, men erstatter det med »chemisk Grund- deel«, fordi han ikke mener, at det er rigtigt at knytte Forestillingen om noget i og for sig udeleligt, som ledsager det antike Atombegreb, til den »chemiske Grunddeel«. I 1835 udsendte han i Manuskript for Tilhørere en ret udførlig Lyslære dog uden synderligt matematisk Apparat, men ogsaa uden filosofiske og personlige Bemærkninger. Endelig udkom i 1844 »Naturlærens mechaniske Deel«, der var en stærkt forandret Udgave af Bogen af 1809; den havde som denne et dobbelt Formaal. »Denne Lærebog har til Hensigt indtil videre at bruges baade ved Universitetet og i Skolerne«2, skrives der i Fortalen. Denne Bogs Fremkomst indledede en enestaaende Periode i Ørsteds Tilværelse, idet han paa Grundlag af den i Dagspressen blev Genstand for en Række haarde og hadefulde anonyme Angreb, hvis Ophavsmand først gav sig til Kende efter ca. et Aars Kampagne. Naar denne Art af Angreb paa en anset og afholdt Mand kunde finde et Forum, har det vistnok staaet i Forbindelse med, at hans Popularitet i dannede liberale Kredse var i Dalen paa Grund af hans nære Forhold til Broderen A. S. Ørsted, hvis politiske Stilling drog ham med sig. H. C. Ørsted havde saaledes i 1835 deltaget i den store Trykkefrihedspetition, der fik et unaadigt Svar af Frede- rik den Sjette, og i Stiftelsen af Trykkefrihedsselskabet; i de første Aar af dettes Tilværelse helligede han det en stor Del af sin Virk- somhed; han var dets Repræsentant, støttede det med sin Pen og deltog i dets Demonstrationer. Senere trak han sig ganske tilbage — »utilfreds med Selskabets politiske Stræben? utilfreds med den Indskrænkning i den personlige og videnskabelige Frihed, som Selskabslivet altid medfører? - eller draget af sin Broder, hvis po- litiske Stilling overvældede ham?« spørger Frederik Barfod i en 1 Udg. II. Bd. S. 35. 2 Fortale til Naturlærens mech. Deel. 1844. S. VII.