H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

XC K. MEYER: H. C_ ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND fandtes vel denne Characteer saa reen, saa uhildet af al Forfienge- lighed, som hos Schimmelmann«.1, Tanken ledes ogsaa hen paa Ørsteds egne Idealer ved følgende Ytringer i Talerne over Lægen, Professor Jacobson og Statsminister v Møsting: »Det er vel værd i en Videnskabsmands Virksomhed al lægge Mærke til den Charakteer, som den aabenbarer. Saavidt jeg skiønner var en fast Villie, en stærk Sandhedskjærlighed og en Stræben efter det Store og Omfattende, for saavidt det kun tillige svntes ham fast og sikkert, Hovedtrækkene i vor Jacobsons viden- skabelige Charakteer«.2 I alle hans Arbejder sporedes en Kunst- sands, som er mere betydningsfuld i Videnskaben, end Mange fore- stille sig det. Den beroede paa en lykkelig Anskuelsesevne, som stræber at forene et klart Billede med den rigtige Tanke.5 Ørsted havde selv faa Aar forud anvendt meget al sin knappe lid paa at realisere en saadan Forening i Digtet »Luftskibet«. Han omtaler de Æresbevisninger Jacobson har været Genstand for og tilføjer: »De ville sikkert ikke tiltroe mig den Tanke, at saadanne Udmær- kelser skulde give en høiere Mening om Mandens Fortjenester; men at Fortjenesten ogsaa har vundet sine Krandse, er tilfredsstil- lende at mindes«.4 . . Om Møsting siger han: »I sine vigtige og høie Embeder har han stedse udmærket sig ved Retsindighed, Velvillie, Klogskab og Fast- lied ... Hans beskedne Formue har han, langt fra at lorøge, efter- ladt ringere, end han havde modtaget den«.5 Man mindes hans Ungdoms Begejstring og hans Tiltro til Fore- læsningers Betydning, naar han i en Tale over Steffens siger om Naturfilosoferne: »Deres vækkende Tale har udøvet envidtudbre Virkning hos mangfoldige gode Hoveder. Man kan ikke let ore denne Indflydelse til Bogs; men den er derfor dog ikke min le virkelig. Sporene deraf lade sig eftervise i de sidste 40 Aars bedste Værker«;6 om Forelæsninger i Almindelighed siger han: »Det er ikke blot den Kundskab, en Forelæsning meddeler, hvorved den gavner; den kan virke meget, ved at sige det, hvorom man allerede havde nogen Kundskab, naar den kun vækker denne Kundskab til høiere Liv og Klarhed«.’ En af de sidste Mindetaler, det faldt i Ørsteds Lod at holde var C Ørsted - Mindetale over Ernst Heinrich Greve af Schimmelmann.14/1.1831. Kjbhvn. S.7. ,Talen over Jacobson. Saml. og efterl.Skr. Bd. 8. s. 79. ■ 1.c. s.80- 41.c- s.81- ‘Udg.II.Bd. S. 516. «Udg.II.Bd. 8. 534. 7 l. c. S. 536.