H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XC K. MEYER: H. C_ ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND
fandtes vel denne Characteer saa reen, saa uhildet af al Forfienge-
lighed, som hos Schimmelmann«.1,
Tanken ledes ogsaa hen paa Ørsteds egne Idealer ved følgende
Ytringer i Talerne over Lægen, Professor Jacobson og Statsminister
v Møsting: »Det er vel værd i en Videnskabsmands Virksomhed al
lægge Mærke til den Charakteer, som den aabenbarer. Saavidt jeg
skiønner var en fast Villie, en stærk Sandhedskjærlighed og en
Stræben efter det Store og Omfattende, for saavidt det kun tillige
svntes ham fast og sikkert, Hovedtrækkene i vor Jacobsons viden-
skabelige Charakteer«.2 I alle hans Arbejder sporedes en Kunst-
sands, som er mere betydningsfuld i Videnskaben, end Mange fore-
stille sig det. Den beroede paa en lykkelig Anskuelsesevne, som
stræber at forene et klart Billede med den rigtige Tanke.5 Ørsted
havde selv faa Aar forud anvendt meget al sin knappe lid paa at
realisere en saadan Forening i Digtet »Luftskibet«. Han omtaler
de Æresbevisninger Jacobson har været Genstand for og tilføjer:
»De ville sikkert ikke tiltroe mig den Tanke, at saadanne Udmær-
kelser skulde give en høiere Mening om Mandens Fortjenester;
men at Fortjenesten ogsaa har vundet sine Krandse, er tilfredsstil-
lende at mindes«.4 . .
Om Møsting siger han: »I sine vigtige og høie Embeder har han
stedse udmærket sig ved Retsindighed, Velvillie, Klogskab og Fast-
lied ... Hans beskedne Formue har han, langt fra at lorøge, efter-
ladt ringere, end han havde modtaget den«.5
Man mindes hans Ungdoms Begejstring og hans Tiltro til Fore-
læsningers Betydning, naar han i en Tale over Steffens siger om
Naturfilosoferne: »Deres vækkende Tale har udøvet envidtudbre
Virkning hos mangfoldige gode Hoveder. Man kan ikke let ore
denne Indflydelse til Bogs; men den er derfor dog ikke min le
virkelig. Sporene deraf lade sig eftervise i de sidste 40 Aars bedste
Værker«;6 om Forelæsninger i Almindelighed siger han: »Det er
ikke blot den Kundskab, en Forelæsning meddeler, hvorved den
gavner; den kan virke meget, ved at sige det, hvorom man allerede
havde nogen Kundskab, naar den kun vækker denne Kundskab til
høiere Liv og Klarhed«.’
En af de sidste Mindetaler, det faldt i Ørsteds Lod at holde var
C Ørsted - Mindetale over Ernst Heinrich Greve af Schimmelmann.14/1.1831. Kjbhvn. S.7.
,Talen over Jacobson. Saml. og efterl.Skr. Bd. 8. s. 79. ■ 1.c. s.80- 41.c- s.81-
‘Udg.II.Bd. S. 516. «Udg.II.Bd. 8. 534. 7 l. c. S. 536.